Jeg synes selv, at det er kæmpe stort! For et år siden (+ 1 dag), skrev jeg mit aller første indlæg her på bloggen. Jeg var dundrende nervøs. Jeg var nødt til at få Michael til at læse det igennem efter jeg selv havde gjort det 745 gange, for hvad skete der, når man lige pludselig skrev ud i offentligheden? Jeg fandt hurtigt ud af, at det slet ikke var farligt, selvom jeg en del gange efterfølgende lige har overvejet, om jeg nu skulle trykke “udgiv” eller ej. Alligevel har jeg dog været utroligt stolt flere gange over, at jeg har brudt grænser, været ærlig og ladet barriererne falde. Det er ret lettende og jeg tror, at jeg med bloggen...

Jeg har den seneste tid haft en del kvinder i mit liv, der er med til at redde mig. No shit, det er de faktisk. Eller de gør i hvert fald alt, hvad de kan. Camilla, Bitten, Lykke og Krista er mine heroinder på hver deres måde. Camilla redder min vægt. Eller det vil sige, at hun gør et ekstremt ihærdigt forsøg. Jeg har nævnt mit Liva-forløb, som jeg stadig er i gang med. Camilla er min diætist og hun er virkelig sød og muligvis det bedste heppekor man kan forestille sig. Selvom jeg har spist dårligt og er faldet i cirka hver aften, så er hun der hver gang til at sige “op på hesten igen” eller “husk alle...

Det føles så skide åndssvagt at skrive det her indlæg, når man sidder i et bloggernetværk, har sin egen blog og ELSKER at skrive. Jeg synes, at det er mega fedt at have min egen blog. Hvor får jeg dog afløb for mange ting og jeg kan slet ikke beskrive, hvor glad jeg bliver, når jeg får en kommentar eller når jeg møder nogle venner, bekendte eller familie, der fortæller, at de læser med på min blog. Det er dejligt at få tilkendegivelser og jeg elsker også at diskutere og få konstruktiv kritik. Derfor kan jeg også mærke, at jeg bliver mega glad, når jeg kan se, at der er “mange”, der har læst et bestemt indlæg og når der...

Jeg havde tænkt mig, at jeg i det næste stykke tid ville introducere nogle af de vigtigste mennesker i mit liv. Mest af alt fordi, at de er en stor del af min verden og fylder en del i min daglige tilværelse. Men jeg tænker, at det må give mening, at jeg starter med mig selv. Det vil måske give mening og blive nemmere at forstå nogle af mine indlæg, hvis der også er lidt mere viden om mig selv. Skulle jeg fortælle alt, ville mit indlæg blive til en større selvbiografi – det er der ikke nogen grund til. Men jeg må prøve at indskrænke mig og prioritere. Det er vildt underligt og svært at skulle beskrive sig selv, men...

Der har været en eller anden form for barriere, der har gjort, at jeg ikke har kunnet komme igang med mit første indlæg. Jeg har været klar til at starte en blog LÆNGE, men jeg har bare ikke kunnet tage det sidste skridt. Men når aftalen med mig selv er, at min blog skal være starten på en vægttabsrejse, så er det nok også der, at jeg finder årsagen til min tøven. “Hvad nu, hvis jeg endnu engang fejler?”. “Hvad nu, hvis jeg ikke kan skabe resultater?”. Det kan ikke tælles på to hænder, hvor mange gange, at jeg er startet på kur, diæt eller simpel kostomlægning, hvorefter jeg er faldet i det usunde hul igen. Yoyo-vægt med en støt...