Forleden dag skrev jeg, at jeg mandag skulle til jobsamtale. Jeg fortalte, at jeg tidligere havde været til to, hvor jeg desværre ikke havde fået stillingerne – eller bare ikke havde hørt noget. Til de to samtaler havde jeg en fornemmelse af, at det egentlig var gået rigtig godt og “ping pong’en” var super fin. Det er selvfølgelig heller ikke nødvendigvis forkert, selvom jeg ikke fik nogle af stillingerne. Nå, men i mandags cyklede jeg en tur ned på min fars arbejde om morgenen for at låne hans bil til Viborg. Stillingen jeg skulle til samtale ved, var i Skejby, men samtalen skulle foregå i Viborg. Jeg var ikke nervøs hele vejen og brugte i stedet tiden på at høre...

Det er lang tid siden, at jeg har skrevet om min arbejdsløshed sidst, og der er løbet meget vand i åen siden. I november måned var jeg til to jobsamtaler. Det ene fik jeg ikke, men jeg var på en eller anden måde rigtig opløftet over, at jeg var blandt de sidste 5 ud af 150 kandidater. Det var mega rart og jeg begyndte at få blod på tanden igen. Det andet job fik jeg nok heller ikke, men jeg har faktisk ikke hørt noget siden samtalen. Eller det vil sige, at jeg skrev til firmaet efter et par uger, hvor de vendte tilbage, at de havde haft travl og først ville vende tilbage i slutningen af december, men at de...

Nå… Der er ikke sket meget på arbejdsfronten siden mit sidste indlæg herom. Jeg søger og søger og… men intet er sket endnu. Altså, jeg har ikke været til en samtale endnu. Jeg lytter mig til, rundt omkring, at det er helt normalt. “Jeg sendte over 100 ansøgninger før jeg overhovedet kom til samtale,” siger mange og det er garanteret rigtigt. Men 100??? Man skal søge minimum 2 fuldtidsstillinger om ugen, så 100, vil jo svare til ET HELT ÅR!!!!! Hvis altså jeg holder mig til de 2 om ugen. I den forgangne uge har jeg sendt 4 – så er vi da på et halvt år 😉 Men tingen er, at jeg også begynder at nyde det lidt nu. Når...

Jeg har i al den tid jeg kan huske, haft drømme og håb, som jeg har lagt under hovedpuden og kun taget frem, når jeg skulle sove. Drømmene forblev drømme og de praktiske og økonomiske tanker tog over. Der har været mange af dem og jeg vil betegne størstedelen af drømmene som forelskelser af kortere og længere varighed, som er gået i sig selv igen. Uvist af hvilken grund, drømte jeg som barn for eksempel om at blive stripper. Det var heldigvis kortvarigt! Som man bliver ældre og mere voksen, så er der en tendens til, at man kommer til at se verden igennem nye briller. Det skete i hvert fald for mig. I stedet for at tænke i drømme,...

Fredag den 7. september blev jeg raskmeldt fra min sygdomsperiode, hvilket i sig selv var en stor lettelse. Samtidig var det også en frygt, for det betød, at jeg om mandagen den 10. september ville blive meldt ledig, for jeg havde jo ikke et job at komme tilbage til, da jeg havde solgt min danseskole og samtidig havde besluttet at droppe det kandidatstudie, som jeg ellers var meldt ind på. Jeg har aldrig været ledig før og jeg gik ind til det med rystende bukser, for hvad kunne jeg risikere at blive “tvunget til” af a-kassen og hvad nu, hvis der slet ikke var så mange spændende jobs, så jeg var nødt til at søge noget, som jeg ikke havde...