Mandag den 26. august 2019 Det er som om, at der er taget ti af farten i dag. Til frokost vover Michael og jeg os ned i kantinen og spiser. Michael er nødt til at køre mig i en kørestol, da jeg har noget ondt i kadaveret. Især min ryg brokker sig og det føles som om, at jeg er blevet gennembanket i min højre side. Michaels mor og søster kommer og besøger os imens vi sidder med frokosten og det føles rart, at vi kan fortælle, hvad der er sket til nogle andre. Maria bliver tydeligt påvirket af vores historie, og det går op for mig, at det har været et par vanvittige dage. Efter frokosten får de lov...

Søndag den 25. august 2019 Det er underligt at vågne op efter en fødsel uden sit barn hos sig. Det er underligt at træde ind på en stue fyldt med apparater, plakater med “sådan yder du hjertemassage på et spædbarn” og biplyde, hvor det lille bitte menneske ligger helt alene. Det er underligt, at man ikke må tage den lille purk op og holde om ham, kysse ham og vugge ham i sine arme. Samtidig er det fantastisk at overvære, hvor omsorgsfulde, hjælpsomme og forstående de sygeplejersker, der omgås vores lille søn, er overfor både ham og os. Søndag morgen, middag og eftermiddag er fuldstændigt smadret sammen inden i hovedet, da træthed, frygt og kærlighed blandes sammen i en stor...

Søndag den 25. august 2019 Klokken er et sted over midnat, og vi har det skide godt. Vi er trætte, men lykkelige. Jeg ligger i en sygeseng på fødestuen med vores lille dreng ved brystet og armene rundt om ham. Michael har spist nogle rugbrødsmadder, og er nu igang med at “made” mig også. Det er så hyggeligt og jeg havde da fuldstændigt glemt, hvor godt rød saftevand smager efter en fødsel. Nu er det hele overstået, og vi skal bare overveje, hvornår vi er klar til at tage hjem. Den følelse er fantastisk. I mellemtiden har jordemoder Mai overtaget Henriettes plads. Hun går og tager notater, spørger til os og får målt og vejet den lille. 52 centimeter og...

Lørdag den 24. august 2019 Det er først, da vi sidder i bilen og er på vej på sygehuset, at det for alvor går op for mig, at jeg snart skal føde, og Michael og jeg snart er forældre til 2. Jeg er ikke som sådan bange, men kommer alligevel til at tænke på, hvordan det nu var, da jeg fødte Johanne. Jeg kan ikke huske smerten, men jeg kan huske, at den gør MEGA ondt. Jeg prøver dog at huske mig selv på, hvor hurtigt jeg egentlig glemte alt det, der var ubehageligt, da Johanne først lå på mit bryst. På sygehuset bliver vi ret hurtigt budt ind på en fødestue af jordemoder Henriette, som er mødt ind på...

Lørdag den 24. august 2019 Jeg vågner ved 6-tiden efter, at Johanne har lagt sig ind til os. Hun ville heldigvis gerne sove lidt videre og putter imellem os lidt endnu, inden den helt store morgenrutine går i gang. Inden jeg vil prøve at få en times tid mere på langs, skal jeg tisse – det er ligesom om, at det der med at holde på vandet, ikke rigtigt kan lade sig gøre, når man er højgravid. Jeg ligger mig tilbage i sengen igen og får bare de slemmeste stik i højre side. Jeg har aldrig prøvet den slags smerte før, og vender og drejer mig for at ligge mere behageligt. Det hjælper dog ikke rigtigt noget efter ihærdige forsøg...