Mandag den 26. august 2019 Det er som om, at der er taget ti af farten i dag. Til frokost vover Michael og jeg os ned i kantinen og spiser. Michael er nødt til at køre mig i en kørestol, da jeg har noget ondt i kadaveret. Især min ryg brokker sig og det føles som om, at jeg er blevet gennembanket i min højre side. Michaels mor og søster kommer og besøger os imens vi sidder med frokosten og det føles rart, at vi kan fortælle, hvad der er sket til nogle andre. Maria bliver tydeligt påvirket af vores historie, og det går op for mig, at det har været et par vanvittige dage. Efter frokosten får de lov...

Søndag den 25. august 2019 Det er underligt at vågne op efter en fødsel uden sit barn hos sig. Det er underligt at træde ind på en stue fyldt med apparater, plakater med “sådan yder du hjertemassage på et spædbarn” og biplyde, hvor det lille bitte menneske ligger helt alene. Det er underligt, at man ikke må tage den lille purk op og holde om ham, kysse ham og vugge ham i sine arme. Samtidig er det fantastisk at overvære, hvor omsorgsfulde, hjælpsomme og forstående de sygeplejersker, der omgås vores lille søn, er overfor både ham og os. Søndag morgen, middag og eftermiddag er fuldstændigt smadret sammen inden i hovedet, da træthed, frygt og kærlighed blandes sammen i en stor...

Søndag den 25. august 2019 Klokken er et sted over midnat, og vi har det skide godt. Vi er trætte, men lykkelige. Jeg ligger i en sygeseng på fødestuen med vores lille dreng ved brystet og armene rundt om ham. Michael har spist nogle rugbrødsmadder, og er nu igang med at “made” mig også. Det er så hyggeligt og jeg havde da fuldstændigt glemt, hvor godt rød saftevand smager efter en fødsel. Nu er det hele overstået, og vi skal bare overveje, hvornår vi er klar til at tage hjem. Den følelse er fantastisk. I mellemtiden har jordemoder Mai overtaget Henriettes plads. Hun går og tager notater, spørger til os og får målt og vejet den lille. 52 centimeter og...