Velkommen til verden

Så skete det endelig! Vores lillebitte søn er kommet til verden og han er FANTASTISK. Han er så lille og fin og har samtidig de skønneste store kinder og en lille dobbelthage, der går hele vejen om i nakken. Han er faktisk helt perfekt og jeg elsker ham allerede til månen og tilbage. Sjovt som jeg var nervøs under min graviditet for, at jeg ikke havde nok kærlighed til to børn, men det viser sig, at der er masser at tage af. Det lyder åndssvagt og flødebolleagtigt, men sådan er det bare, og følelserne sidder løst i øjeblikket.

Lige så perfekt som vores lille fyr er, lige så uperfekt var den første del af hans liv. Jeg kommer nok til at skrive en del om det her på bloggen – bare for at få det ud – men det korte af det lange er, at han ikke var rigtig rask, da han kom ud og vi var indlagt i den første uge af hans liv. Heldigvis har vi i dag en frisk dreng og det virker til, at han trives rigtig godt.

Jeg fødte den 24. august, så det betyder også, at Michaels to ugers barsel er slut, og han har første arbejdsdag i dag. Selvom jeg har været hele humlen igennem før, er det en smule nervepirrende at være alene med den lille – især efter hele hans start på livet. Hvad nu, hvis der sker noget? Heldigvis ved jeg, at det kun er et spørgsmål om få dage, før de tanker er væk. Det har jeg da lært.

Dog er det også en smule rart, at hverdagen endelig starter igen, så der kommer lidt ro på. Der er ikke nogen tvivl om, at jeg elsker at have Michael og Johanne hjemme, men det er også hårdt at få 4 forskellige rytmer til at passe sammen. Jeg sover ikke så meget om natten, hvor den lille er vågen, men samtidig vil Johanne gerne starte dagen klokken 6 og Michael vil gerne være praktisk (nu hvor han har nogle fridage) om eftermiddagen. Intet af det er forkert, men når det kun er mig og lillebror, der er hjemme, kan jeg tage en lur med ham i dagstimerne og stadig have energi til Johanne, når hun kommer hjem fra vuggestue og lade være med at falde i søvn i sofaen, når Michael og jeg har lidt tid alene om aftenerne. Jeg tror, at det er bedst for alle.

Johanne er allerede helt vild med sin lillebror og hun er så god ved ham. Hun vil være med til alt omkring ham og nusser, aer og kysser ham så meget, hun kan komme til.

 

Nu skal vi øve os på at være en familie på fire og jeg glæder mig.

.xxlmor.