Lørdag den 24. august 2019 Det er først, da vi sidder i bilen og er på vej på sygehuset, at det for alvor går op for mig, at jeg snart skal føde, og Michael og jeg snart er forældre til 2. Jeg er ikke som sådan bange, men kommer alligevel til at tænke på, hvordan det nu var, da jeg fødte Johanne. Jeg kan ikke huske smerten, men jeg kan huske, at den gør MEGA ondt. Jeg prøver dog at huske mig selv på, hvor hurtigt jeg egentlig glemte alt det, der var ubehageligt, da Johanne først lå på mit bryst. På sygehuset bliver vi ret hurtigt budt ind på en fødestue af jordemoder Henriette, som er mødt ind på...

Lørdag den 24. august 2019 Jeg vågner ved 6-tiden efter, at Johanne har lagt sig ind til os. Hun ville heldigvis gerne sove lidt videre og putter imellem os lidt endnu, inden den helt store morgenrutine går i gang. Inden jeg vil prøve at få en times tid mere på langs, skal jeg tisse – det er ligesom om, at det der med at holde på vandet, ikke rigtigt kan lade sig gøre, når man er højgravid. Jeg ligger mig tilbage i sengen igen og får bare de slemmeste stik i højre side. Jeg har aldrig prøvet den slags smerte før, og vender og drejer mig for at ligge mere behageligt. Det hjælper dog ikke rigtigt noget efter ihærdige forsøg...

Så skete det endelig! Vores lillebitte søn er kommet til verden og han er FANTASTISK. Han er så lille og fin og har samtidig de skønneste store kinder og en lille dobbelthage, der går hele vejen om i nakken. Han er faktisk helt perfekt og jeg elsker ham allerede til månen og tilbage. Sjovt som jeg var nervøs under min graviditet for, at jeg ikke havde nok kærlighed til to børn, men det viser sig, at der er masser at tage af. Det lyder åndssvagt og flødebolleagtigt, men sådan er det bare, og følelserne sidder løst i øjeblikket. Lige så perfekt som vores lille fyr er, lige så uperfekt var den første del af hans liv. Jeg kommer nok til...