Endelig nåede vi til uge 32, hvor jeg skulle afsted på Ørslev Kloster til anden halvleg af mit skriveophold. Planen var, at jeg skulle afsted søndag eftermiddag og komme hjem fredag formiddag. Desværre gik det ikke helt som planlagt. Jeg har været nødt til at aflyse opholdet, da graviditetsgenerne tager til. Det er skide ærgerligt og jeg havde glædet mig helt vildt, men jeg er jo nødt til at lytte til min krop. Heldigvis betyder det ikke, at jeg ikke får skrevet. Da jeg besluttede mig for, at jeg ikke skulle afsted her i uge 32, blev jeg også enig med mig selv om, at det ikke skulle sætte en stopper for, at jeg gav mig selv tid og ro...