Endelig!

Endelig kan jeg sige noget!

Endelig skal jeg ikke gå og vare mine ord!

Endelig kan jeg fortælle, at jeg er gravid. Det er så dejligt, og stort og har på samme tid været så følsomt. For hvad gør man, når man allerede er gravid inden man starter på sit nyt job? Hvordan får man lige sagt det til en chef, der måske har en forventning om, at der går et år eller to inden “den slags” kommer på tale. Kommer kvalme, træthed og andre graviditets-dårligdomme til at påvirke en ellers travl opstart i nyt job? Og hvad siger en lille purk som Johanne, der søger en masse opmærksomhed fra sine forældre, til, at hun skal dele opmærksomheden med en anden og ny lille purk?

De første uger af graviditeten vidste jeg selvfølgelig ingenting, men fra graviditetstesten var positiv og til jeg fik sagt det til min leder, gik rigtig meget af tiden med at bære på en dårlig samvittighed i stedet for at glæde mig over, at vi havde et lille ønskebarn i vente. Michael og jeg havde aftalt kort efter nytår, at vi ville begynde at prøve at lave en lille (at jeg så allerede faktisk var blevet gravid der, var der jo så ingen, der vidste!!), men da jeg fik mit nye job, besluttede vi, at vi ville holde en pause. Det blev jo så ikke helt en plan alligevel, og i flere uger gik jeg og spekulerede alt for meget over, hvordan min leder ville reagere. Jeg kendte ham jo ikke og spekulerede i, hvorvidt han ville blive sur, finde en grund til at fyre mig i min prøvetid eller noget helt tredje.

Heldigvis reagerede han rigtig godt. Han grinede og ønskede mig tillykke og fortalte mig, at det selvfølgelig havde været mere belejligt, om jeg først var blevet gravid om et halvt års tid. Men på samme tid vidste han godt, at med min alder og med vores ene barn, var det højest sandsynligt bare et spørgsmål om tid. Det var en stor lettelse, at han reagerede på den måde og det samme var tilfældet ved mine tætteste kollegaer, som jeg fortalte det til ugen efter.

Jeg er i 13. uge nu og har lidt meget af kvalme, ondt i maven og enorm træthed i den første del af graviditeten. Jeg har næsten ikke kunnet holde mig vågen, når jeg først kom hjem fra arbejde, og jeg har haft behov for lure i tide og utide. Jeg er minimum 10 gange gået i seng før klokken 21 i hverdagene og har været fuldstændigt færdig. Det er gået ud over arbejdet, men jeg har virkelig prøvet at holde mig til. Jeg har haft en enkelt sygedag fra arbejdet, selvom jeg har ligget syg af opkast MEGET, så det har vidst været okay.

I går var vi til nakkefoldsscanning og alt var i den skønneste orden. Det betyder, at der ikke er noget, der skal skjules mere og det er en stor lettelse, da min mave allerede er vokset meget. Det er nok en blanding af en hurtigere voksende livmoder som andengangs-gravid og en dårligere fordøjelse, som jo bare kan være en rigtig dum bivirkning i graviditeten. Heldigvis er generne begyndt sit tilbagetog, så nu skal jeg til at nyde.

.xxlmor.