9 nytårsreflektioner

Jeg er ikke så meget til de her “new year – new me” forventninger til sig selv og en masse nytårsforsæt, så man kan blive “et bedre menneske” – det er i hvert fald ikke specielt givende for mig, da det oftest ender med en fiasko. Okay okay okay, jeg skal tabe mig. Men det skulle jeg også for 3 uger siden og om 3 uger, så det er ikke som sådan et forsæt. Men jeg vælger dog alligevel at reflektere over det forgangne år – forhåbentligt kunne man bruge nogle af minderne til at gøre 2019 fantastisk. For 2018 var i særdeleshed et begivenhedsrigt år:

1. 30 års fødselsdag! Ja, jeg blev 30 i 2017, men i januar fik Michael og jeg holdt et brag af en fest for os begge to. At blive 30 var en hård nød at knække, men det var faktisk ikke særlig slemt. Tværtimod var det en god undskyldning for at samle alle vores gode venner og feste hele natten. Det gør vi for sjældent og det var tiltrængt. Nu er jeg 31 og det var faktisk værre at blive, da det nu for alvor føles som om, at jeg er på vej imod de 40. Heldigvis er der 9 år endnu 😉
2. Johanne startede i vuggestue. Dagligdagen startede for alvor, da den bette prut skulle ud i verden på egen hånd. Eller sådan føltes det i hvert fald. Pludselig skulle dagene gå uden babymos, babygråd, babylatter og bleskift. Det var vildt underligt, men faktisk også rigtig rart.
3. 2x ferie. I februar tog Michael, Johanne og jeg to uger til Caribien – Den Dominikanske Republik. Vi havde også en hyggelig tur til Antalya i sommerferien. Trods ren charter og måske lidt for stort efterfølgende hul i pengepungen, var det to ekstremt vigtige rejser. I Den Dominikanske kunne jeg ikke finde ro. Jeg havde travlt med at holde øje med alt, hvad der ikke omhandlede os, være træt af, at man ikke kunne opleve ret meget på øen og glemme, at slappe af. Det var der, at jeg fandt ud af, at der nok var noget galt – og det skulle vise sig, at det var helt korrekt. For jeg blev syg få måneder efter. Heldigvis havde vi en tur til Antalya på den anden side af sygdommen, der kunne give os tid til hinanden og bare bare nyde.
4. Salg af dansesk0len. Jeg tog et kæmpe skridt i foråret, da jeg solgte mine 3 danseskoler og stoppede som danselærer. Det var en enormt hård beslutning, men jeg var også virkelig stolt af mig selv. Jeg tog et valg, der var helt rigtigt for mig og jeg lyttede til mine fornemmelser. Det har jeg taget med mig af flere omgange siden. Jeg har ikke fortrudt salget en eneste gang.
5. Den skide depression. Som jeg nævnte i punkt 3, så blev jeg syg i foråret. Jeg gik fuldstændigt ned med flaget efter salget af danseskolen og var sygemeldt i 4 måneder. Det var en hård omgang – ikke kun for mig, men især også for Michael. Han stod på sidelinjen og kunne ikke gøre meget andet end at se til, tage en ekstra tørn med det huslige, tørre tårer væk og give nogle lange krammere. Det var en af mine største motivationsfaktorer til at komme på den anden side igen. Og jeg er langt. Jeg går stadig i terapi, arbejder med mig selv og – ja – skriver på min blog. Det er alt sammen helende og med til at se mit liv i et nyt perspektiv. Nu er jeg bare mig – eller er i hvert fald i gang med at lære det. Nu er jeg Kathrine i mit eget lys, ikke i alle mulige andres og det er rigtig godt.
6. En tur ved diætisten. I 8 måneder har jeg været tilmeldt Liva. En app, der samarbejder med kommunerne og som tilbyder hjælp til fx livsstilssygdomme og i mit tilfælde overvægt. Jeg var ved diætist rent fysisk i april måned og har siden fulgt op på appen. Det har været en spændende proces, men det har ikke hjulpet mig i mit vægttab. Men set i bakspejlet, burde jeg nok ikke være startet op lige midt i sygdommens allerværste periode. Det hjalp mig i hvert fald intet. Selvom jeg ikke har tabt mig (tværtimod), har jeg dog fået en masse gode redskaber, opskrifter og indgangsvinkler med mig i baggagen, som jeg forventer at kunne bruge nu, hvor der er mere overskud på kontoen.
7. Arbejdsløshed. I 2018 har jeg været arbejdsløs for første gang nogensinde. Lige nu tæller det faktisk 4 måneder og det er en helt ny tilværelse, som jeg stadig arbejder på at finde mig til rette i. Jeg søger jobs, tager i praktik og søger flere jobs. Heldigvis kommer jeg også til samtaler, men endnu er der ikke noget, der er bidt på krogen. Jeg forsøger dog at udnytte min ledighed til at udforske min drøm om at skrive. Jeg tager forfatterkurser, skriver på min blog og arbejder med mine tekster. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.
8. Et inspirerende coachforløb. I forbindelse med, at jeg solgte danseskolen, gik ned med depression og derefter blev ledig, havde jeg brug for hjælp til at komme videre, for hvad ville jeg egentlig? Jeg begyndte et længere forløb hos Krista, som skulle vise sig, at være den helt rigtige beslutning for mig. Krista har fået mig til at indse, at jeg rent faktisk har en drøm om at skrive og vi er nu igang med at finde ud af sammen, hvordan jeg opnår den drøm. Tjek hendes hjemmeside og gør noget godt for dig selv. Ingen reklame – bare et godt tip.
9. Alenetid. En af de vigtigste ting jeg har lært i 2018 er, at jeg har utroligt meget brug for alenetid. Tid til at fordybe mig i kreativitet, tanker og gode bøger. At gå en lang tur, at meditere eller bare sidde og se en god serie alene, har fået en helt ny betydning for mig nu, hvor jeg har muligheden og måske nok også har vænnet mig til det. Når jeg engang skal starte på job igen, vil jeg prioritere, at jeg får lidt alenetid i løbet af en normal uge. Det er simpelthen så vigtigt for mig at mærke mig selv og den bedste måde for mig at træffe de rigtige beslutninger.

Ikke alle begivenheder er lige store og vigtige, men hele året har været så følelsesladet og overvældende, at det hele er med til at skabe en stor rygsæk fyldt med baggage, som jeg forhåbentligt kan bruge i 2019. For selvom det ikke er et “new year – new me,” så er al baggagen vel i bund og grund med til at danne os som mennesker, er det ikke?

.xxlmor.