Silent Treatment

Jeg troede, at jeg havde brug for en pause. En pause til at revurdere, hvad bloggen skulle gøre godt for, hvad hele meningen egentlig var med at skrive, og hvorfor jeg brugte tid på at tænke over, hvad alle andre tænkte om den.

Det er knap to måneder siden sidst. Og jeg har nærmest dårlig samvittighed overfor mig selv. For i en travl hverdag i de sidste mange uger, har jeg prioriteret min passion fra til fordel for dagligdagens sysler og ræs.

I virkeligheden tror jeg, at stilheden bunder i, at min blog har haft flere læsere end førhen. Bloggen er snart et år gammel, og i sensommeren blev nogle af mine indlæg delt på Facebook og Instagram. Jeg elsker Insta på mange måder, men på Facebook er jeg enormt passiv. Det er mange andre til gengæld ikke, og pludselig stod jeg overfor, at mit indlæg om at redde sig selv blev vurderet, kommenteret på og delt af alle mulige bekendte (og ubekendte) personer. I de første par uger efter, var jeg enormt stolt. Jeg var pludselig på toplisterne på Bloggers Delight og statistikken galopperede derudaf, og det gav mig blod på tanden.

Efter et par uger med flere indlæg og et par delinger på de sociale medier, fik jeg en total blokade. Jeg opdagede, at hver eneste sætning her på bloggen blev ændret i takt med, at den vandrede fra hjertet, op til hovedet og derefter ned i fingrene og ud på skærmen. Lige pludselig blev hvert et ord vurderet og stillet spørgsmålstegn ved, for “hvad vil læserne sige til det?”. Langsomt blev ordene ikke dem, som jeg ønskede at skrive, men dem jeg troede, at læseren gerne ville sluge. Jeg skrev ikke længere for mig selv.

Det tog mig 53 dage at tage mig sammen til at gå ind på xxlmor.dk igen og skrive dette indlæg. Det har været undervejs og tænkt på hver eneste dag, men jeg har ikke været klar. Jeg har savnet at skrive så vanvittigt meget, så det letter mig så meget, at jeg nu endelig er på banen igen – med ord fra hjertet og klar til hvem som helst, der skulle slå sin vej forbi og få lyst til at læse. For jeg elsker, at DU læser med – det er jeg faktisk skide taknemmelig for.

Pausen har været ALT for lang, men nu er jeg tilbage!

.xxlmor.