Arbejdsløs dag 43

Nå… Der er ikke sket meget på arbejdsfronten siden mit sidste indlæg herom. Jeg søger og søger og… men intet er sket endnu. Altså, jeg har ikke været til en samtale endnu. Jeg lytter mig til, rundt omkring, at det er helt normalt. “Jeg sendte over 100 ansøgninger før jeg overhovedet kom til samtale,” siger mange og det er garanteret rigtigt.

Men 100??? Man skal søge minimum 2 fuldtidsstillinger om ugen, så 100, vil jo svare til ET HELT ÅR!!!!! Hvis altså jeg holder mig til de 2 om ugen. I den forgangne uge har jeg sendt 4 – så er vi da på et halvt år 😉

Men tingen er, at jeg også begynder at nyde det lidt nu. Når jeg ser bort fra afslagene eller dem, der slet ikke svarer, så begynder der også at dukke gode ting op. Jeg er begyndt at finde ro i min hverdag og hvile mere i min situation. Jeg laver nogle af de ting, som jeg normalt ikke ville have tid til, hvis jeg havde et fuldtidsjob. Måske nyder jeg det lidt for meget. Jeg har overskud i weekenderne, når Michael og Johanne er hjemme, til at lave en masse dejlige ting sammen og jeg elsker, at jeg kan være den, der står op 10 gange hver nat, når Johanne græder og lade Michael sove. For jeg kan jo bare tage en lur om formiddagen. Okay… Det sidste er måske ikke ligefrem noget, jeg elsker, men det er praktisk, når Michael skal op og på arbejde og jeg ikke skal.

Jeg kunne ikke forestille mig at blive hjemmegående, for jeg ville komme til at kede mig i længden. Men er det ikke noget med, at man skal tage det sure med det søde?

.xxlmor.