Om at redde sig selv

I mit forrige indlæg, skrev jeg om kvinderne i mit liv. Om de kvinder, der i den seneste tid har været med til at redde mit liv. Redde min krop, mit sind, min vægt og min fremtid. I bund og grund viser mit indlæg nok, at jeg har taget grueligt fejl.

Jeg har i dag haft en fantastisk 1:1 samtale med min coach Krista. Omdrejningspunktet i samtalen var de nedbrydende tankemønstre, som er med til at sætte en barriere for det, jeg i virkeligheden går og drømmer om. Jeg har i de forgangne uger kortlagt, hvilke vaner, stresssignaler og frygt, der dukkede op i forskellige scenarier, så jeg sammen med Krista havde noget at arbejde med i dagens session. Jeg fandt hurtigt ud af (og vidste det måske egentlig godt inderst inde), at min værste fjende er mine egne destruktive tanker, der primært drejer sig om mit eget selvbillede, men også tankerne om, hvordan andre mennesker ser mig. Andres holdninger til mig, i alt hvad jeg gør, styrer min hverdag, “for man skulle jo helst ikke tabe ansigt.” Bullshit!

Krista huskede mig på, at jeg jo faktisk ikke aner noget om, hvad andre går og tænker. Jeg kender ikke deres historie og baggrund, så jeg kan ikke vide, hvad der sker inden i dem eller eller hvorfor de agerer, som de gør. Det har hun jo ret i og da hun sagde det, så virkede det så åbenlyst. I bund og grund kan jeg ikke svare på, hvorfor jeg bruger så meget af min energi på at spekulere over andres tanker om mig, men jeg ved, at det er med til at skabe en stor mur foran mig, som skygger for mit mod, mine drømme og mit selvværd. Tankerne er med til at beskytte mig selv imod at blive en fiasko, for det nemmeste må vel være, at lade være med at springe ud i noget nyt og bare blive i sikker havn. Den havn, der er kedelig at være i, der gør mig nedtrykt og dræner mig for energi.

Så…. Hvis jeg skal udleve mine største drømme, skal jeg lære at hvile i mig selv og glemme alt om, hvad andre tænker om mig. Kan jeg det, vil det også blive nemmere at hoppe ud i noget nyt og spændende med begge ben og acceptere, at det KAN blive med succes, men også kan gå skidt. Men det må også være en succes i sig selv, at man forsøgte? Krista formåede i dag at presse mig helt hen til afgrunden med sætningen: “hvad er det værste, der kan ske?” Med mange års opbygning af min mur var det vigtigste svar fra mig, at jeg var bange for ikke at lykkedes og blive en fiasko. Men lykkes jeg, hvis jeg ikke prøver?

Efter min samtale i dag med Krista kan jeg mærke, at jeg har en helt anden form for motivation til at lykkedes. Jeg drømmer om at leve af at skrive og lige pludselig har jeg lyst til at sætte mig ned og forfatte en tekst. Krista bad mig skrive min egen succeshistorie, med henblik på at hjælpe mit selvværd godt på vej og komme i gang. Hun sagde, at jeg skulle tænke det som om, at det “bare er noget vi leger”, for så bliver det knap så alvorligt og farligt og det skal jo sådan set også være sjovt.

Jeg synes, at DU skal tjekke Kristas side ud på facebook *- måske du kunne blive inspireret. Jeg har i hvert fald fundet ud af, at det ikke er alle andre, der skal redde mig, men kun mig selv. Men det er altid rart at få et skub med på vejen 😉

.xxlmor.

*Jeg er på ingen måde sponsoreret – jeg vil bare gerne give en god oplevelse videre!