Back in the saddle

25 dage!

25 dage uden et eneste blogindlæg fra mig

25 dage, hvor jeg har været søbet til i min egen elendighed 0g haft ondt af mig selv

25 dage med en datter, der ikke vil sove om natten og er rigtig ked af det

25 dage med melankolsk musik og tudeture

25 dage, der er overstået og dag nummer 26 findes ikke. Nu er vi på dag nummer 1 igen og denne gang er rækken af dage meget bedre. Det har jeg bestemt.

Sagen er, at jeg bare har haft det ad helvedes til. Jeg har haft svært ved at finde mig til rette i mit eget liv, i min fremtid og i tankerne om, hvor jeg er på vej hen. For ærlig talt føles det som om, at jeg står helt stille og ikke kommer nogen vegne.

Jeg har før beskrevet, hvor svært det er at tage stilling til, hvad der skal ske i den fucking fremtid og jeg havde meldt mig ind på cand.merc. på Aarhus Universitet, som starter for alvor i dag. Jeg har været så ked af det, for jeg var bange for at starte. Jeg var bange for, hvad jeg skulle bruge uddannelsen til, hvor det ville føre mig hen og hvorfor jeg havde meldt mig ind.

I bund og grund fandt jeg ud af, at jeg havde valgt uddannelsen fordi jeg var bange. Jeg var og er bange for, at når min sygemelding slutter lige om lidt, så har jeg ikke noget at starte på. Jeg skal ind i dagpengemøllen og søge jobs, selvom jeg ikke ved, hvad det rent faktisk er, at jeg har lyst til at lave. Jeg fandt også ud af i sidste uge, at det ikke kan være det bedste udgangspunkt for at vælge en uddannelse.

I sidste uge valgte jeg derfor at mærke rigtig godt efter. Har jeg lyst til at studere cand. merc.? Er det virkelig det jeg drømmer om? Og svaret var et helt glødende rødt NEJ. Så jeg meldte mig ud af studiet, havde et par tudeture over, at jeg nu er absolut på bar bund igen, men kom så også på den anden side. Og nu har jeg det væsentligt bedre. Jeg er stadig nervøs over at skulle være “ledig” lige om lidt, men i det mindste tvinger jeg ikke mig selv ud i noget, som jeg ikke har lyst til.

Hvad så nu? Jeg skal fortsat finde min vej, men jeg har lært, at jeg skal mærke mig selv. Er det her rigtigt for mig? Har jeg mig selv med? Og så må jeg tage den derfra.

Johanne var til lægen i sidste uge og fik målt, at hun havde tryk på ørerne. I dag var hun ved ørelægen og vi har nu fået planlagt, at hun skal have lagt dræn på onsdag. Det er ikke sikkert, at det kan hjælpe hende, men jeg satser så meget på det, for det er skide synd for hende. Vi trænger alle 3 til søvn. Sådan rigtig søvn.

.xxlmor.