Fredag den 7. september blev jeg raskmeldt fra min sygdomsperiode, hvilket i sig selv var en stor lettelse. Samtidig var det også en frygt, for det betød, at jeg om mandagen den 10. september ville blive meldt ledig, for jeg havde jo ikke et job at komme tilbage til, da jeg havde solgt min danseskole og samtidig havde besluttet at droppe det kandidatstudie, som jeg ellers var meldt ind på. Jeg har aldrig været ledig før og jeg gik ind til det med rystende bukser, for hvad kunne jeg risikere at blive “tvunget til” af a-kassen og hvad nu, hvis der slet ikke var så mange spændende jobs, så jeg var nødt til at søge noget, som jeg ikke havde...

Jeg har den seneste tid haft en del kvinder i mit liv, der er med til at redde mig. No shit, det er de faktisk. Eller de gør i hvert fald alt, hvad de kan. Camilla, Bitten, Lykke og Krista er mine heroinder på hver deres måde. Camilla redder min vægt. Eller det vil sige, at hun gør et ekstremt ihærdigt forsøg. Jeg har nævnt mit Liva-forløb, som jeg stadig er i gang med. Camilla er min diætist og hun er virkelig sød og muligvis det bedste heppekor man kan forestille sig. Selvom jeg har spist dårligt og er faldet i cirka hver aften, så er hun der hver gang til at sige “op på hesten igen” eller “husk alle...

Godt en måned skulle der gå! En måned siden, at jeg lavede det fantastiske stunt at falde ud af badekarret og slå min skulder godt og grundigt. Heldigt var det, at intet var brækket, men til gengæld var der lige nogle ledbånd, der fik det rigtig skidt. Nå, men jeg er så begyndt til fysioterapi og det er rigtig godt. Skulderen skal hun nok få styr på og samtidig får jeg også lige stukket nåle i min balle, der også er skadet efter en “tung” graviditet. Jeg var afsted for første gang i sidste uge og skulle så afsted igen i dag. Og bedst som jeg steg ud af bilen og gik over imod indgangen til fyssen, kommer der et...

Vi har herhjemme haft nogle vældigt begivenhedsrige dage. I onsdags fik Johanne lagt dræn. Hun har nu haft problemer med sin nattesøvn i cirka et halvt år, med skrig og skrål næsten hver evigt eneste nat. Så efter et par ture ved både læge og ørelæge, fik hun lagt dræn i håb om, at det kunne hjælpe hende, for hun havde nemlig lidt tryk på ørerne. Operationen gik godt og vi kunne intet mærke på Johanne efterfølgende. Men allerede natten til fredag, var vi tilbage i den gamle gænge. Johanne vågnede 00.30 og sov først igen klokken 5, så der var ikke (indtil videre) meget hjælp der. Så det var to MEGET trætte forældre, der afleverede Johanne hos mormor og...

25 dage! 25 dage uden et eneste blogindlæg fra mig 25 dage, hvor jeg har været søbet til i min egen elendighed 0g haft ondt af mig selv 25 dage med en datter, der ikke vil sove om natten og er rigtig ked af det 25 dage med melankolsk musik og tudeture 25 dage, der er overstået og dag nummer 26 findes ikke. Nu er vi på dag nummer 1 igen og denne gang er rækken af dage meget bedre. Det har jeg bestemt. Sagen er, at jeg bare har haft det ad helvedes til. Jeg har haft svært ved at finde mig til rette i mit eget liv, i min fremtid og i tankerne om, hvor jeg er på...