Så så man lige mig!

Av goddav sagde man så lige, da man lå på et badeværelsesgulv splitternøgen, våd og totalt hjælpeløs.

Jep! Det var mig for en uge siden. Michael, Johanne og jeg var i København fra onsdag til torsdag, da Michael skulle sidde på kontor i Hvidovre og Johanne og jeg greb muligheden for en overnatning i hovedstaden, så vi kunne lege turister. Michael skulle arbejde cirka 8-16 både onsdag og torsdag, så vi skulle meget tidligt afsted onsdag og ville så tage hjem torsdag aften.

Vi havde en alletiders dag onsdag, hvor Johanne og jeg brugte en masse timer inde i zoologisk have og Johanne elskede det. Hun gik da også ud som et lys først på eftermiddagen og sov i 2 (!) timer, så jeg spadserede en tur i Frederiksberg Have, hele vejen ned af Vesterbrogade og igennem strøget og en masse sidegader. Da Johanne endelig vågnede, tog vi i Kongens Have og hyggede med lidt snacks og afslapning, for mine fødder var ved at være godt ømme. Michael hentede os derinde, så vi kunne komme på hotellet og slappe af i en times tid inden vi tog ind til Nyhavn i det mest fantastiske vejr og fik fisk og skaldyr til den store guldmedalje. Det var simpelthen bare sådan en hyggelig dag – altså i hvert fald lige indtil vi kom hjem på hotellet igen.

Jeg havde svedt sygt meget i løbet af dagen og havde lige behov for en hurtig skyller inden vi skulle i seng. Og hvad sker der så? Da jeg er skyllet godt igennem og skal træde ud af badekarret, som bruseren hænger i, så glider jeg på det meget blanke og tilsyneladende våde gulv. Jeg falder lige så lang (og tung) jeg er ned på gulvet og får taget fra med højre arm. Så der ligger jeg så. Splitternøgen, drivvåd og i mega smerter. For et eller andet siger bare smæld oppe i skulderen.

Så dagen i København om torsdagen bliver aflyst. Michael når ikke andet end lige at komme ind på kontoret, før jeg må kapitulere på grund af smerterne i armen. Jeg kan ikke løfte Johanne og kan derfor ingen vegne komme, så Michael henter os igen og vi kører hjem mod Jylland og lægen. Lægen undersøger den og mener, at der nok er nogle ledbånd og sener, der kan være revet over, muligvis et brækket kraveben. “Tag Panodiler og kom igen om en uge, hvis det ikke er blevet bedre”. Så nu har jeg altså fået en tid igen i morgen. For det gør smadderbankeme ondt. Så status er, at jeg i den forgangne uge har været totalt hjælpeløs, Michael har skiftet næsten alle bleer og jeg er en stor undskyldning for mig selv.

Her går det godt!

.xxlmor.