Den fucking fremtid

Som jeg efterhånden har fortalt en del om – blandt andet her – så solgte jeg jo min lille virksomhed i midten af marts måned. Jeg var færdig med at arbejde omkring 1. april og har faktisk først fået det hele lukket ned med cvr-nummer osv i går. Efter jeg stoppede omkring 1. april, så brugte jeg en måned på barsel, da jeg havde lidt tilbage. Men desværre blev det jo så også til, at jeg blev sygemeldt, hvilket jo egentlig ikke lige var en del af planen. Men hvem kan også lige planlægge sig ud af det?

En sygemelding kommer ALDRIG belejligt, men den gav mig ro til at komme ovenpå og det har jeg haft brug for – og har det i øvrigt stadigvæk. Men faktum er, at når jeg er blevet ordentligt rask, så står fremtiden og banker på min dør. Højest sandsynligt i form af et dagpengesystem, men det skal tiderne vise.

Men hvad filan skal jeg bruge min fremtid på? Faktum er, at jeg på INGEN måde ved, hvad jeg har lyst til. Jeg har en udemærket uddannelse i baggagen, med en finansbachelor og bankrådgiver på cv’et og er ikke nervøs for, at jeg godt kan få job i den branche igen. Men jeg er bare ikke ret sikker på, at det er det, at jeg har lyst til at komme tilbage til.

Jeg havde ved virksomhedssalg meget svært ved ikke at vide, hvad jeg skulle ud til, så i februar måned søgte jeg ind på cand.merc-studiet i økonomistyring. Jeg har fået tilbudt en plads og sagde i går “ja-tak”, bare for ikke at forspilde en chance. For jeg har været rigtig meget igennem med forhåndsvurderinger og Fanden og hans pumpestok, da jeg ikke har en almindelig HA-uddannelse. Så om ikke andet, har jeg da et studie at starte op på pr. 1. september.

Men det bobler bare ikke inde i maven på mig. Jeg glædes ikke over det og derfor er jeg bare heller ikke sikker på, at det er det rigtige. Helt inde i min mave er der noget, der siger mig, at jeg skal sadle helt om. Tage en ny uddannelse og gå i en helt anden retning. Men i hvilken retning? Jeg har heller ikke flere SU-klip end til cirka 2 år tilbage, men skal nok finde ud af det, hvis jeg finder den HELT rigtig vej. Men faktum er bare, at der er indmeldelser på studier lige om lidt og jeg aner ikke, hvad jeg skal. Jeg føler mig presset og aner ikke, hvilket ben jeg skal stå på.

Det er heller ikke fordi, at jeg SKAL tage uddannelse, det kan også sagtens være noget helt tredje. Men jeg er i syv sind og ved simpelthen ikke, hvor jeg skal gå hen.

.xxlmor.