Kan jeg tillade mig at være træt af det?

Som bekendt er jeg startet i terapi. En kombination af mindfulness og tegneterapi, som skal hjælpe mig med at komme af med de negative tanker. Jeg var til en introducerende samtale (læs mere om det her) og jeg kunne mærke, at jeg var motiveret og klar til at komme i gang. Jeg var afsted til introduktionen den 24. april og sagde ja tak til at starte et forløb. Derefter modtog jeg en mail med de to første mødetiden henholdsvis den 7. og den 14. maj. Forløbet koster 3.000 kroner og det er hos min læges kone, der er terapeut og de deler lokaler, hvilket er rart, så det er velkendt.

Men nu skriver vi medio maj og jeg har ikke været til en eneste session endnu. Terapeuten har nemlig hold i ryggen. Så jeg har altså gået siden den 17. april, hvor jeg fik min diagnose, uden at få hjælp. Det er ikke terapeutens skyld, for er man syg, så er man syg. Jeg føler bare, at jeg har brug for at komme i behandling NU.

Min læge lukker ned pr. 1. juli og jeg vil så gerne være startet ordentligt i et forløb inden han stopper. Alternativet er, at jeg skal til at starte forfra med at forklare en ny læge det hele. Jeg havde derfor planlagt at tage en snak med lægen til Johannes 1-års undersøgelse i mandags. Men da jeg kom ned til den planlagte tid, kom vi til en låst dør og der var simpelthen lukket. What the fuck??? Jeg har endnu en tid i morgen ved lægen, hvor jeg håber, at han er der – for det her uvisse er simpelthen ikke godt for mig, når jeg er syg. Det lyder dumt, men det fungerer ikke i mit hoved.

Jeg vil så gerne være rask og glad, så jeg er så træt af, at der ikke bare kan være styr på det. Undskyld for surt opstød! Nå, men når man så får en dag, hvor der pludselig ikke er noget at lave, er det altid noget, at vejret er så skide godt. Jeg har virkelig nydt den sidste uges sol, sommer og varme. Og med den udsigt jeg her fra mine forældres hus lige nu, kan jeg vidst ikke andet end at nyde livet så godt som jeg nu kan.