Nyt fra diætisten - LIVA

Det er slet ikke så slemt

Jeg har nu gennemført seks dage uden sukker. SEKS DAGE! Det lyder ikke af meget, men det er det satanedme for mig. Og jeg er brand stolt af det. Selvom det “bare” er en lille uge, så er det helt nyt. Søde sager er min ven mere eller mindre hver dag, så seks dage i træk er en kæmpe succes for mig.

Jeg har, som du kan læse her, aftalt med mig selv, at jeg skal gennemføre maj uden sukker. Med undtagelse af på fredag, hvor Johanne har fødselsdag. Jeg regnede med, at det ville blive sindssygt hårdt de første dage, da jeg forestillede mig, at det var en hård afhængighed at slippe af med. Men det er slet ikke så slemt.

På mange af de diæter jeg har været på, har de første uger uden sukker været ulidelige og lig med hovedpine og træthed. Men det har nærmest været ikke-eksisterende denne gang. Og jeg har en idé om, at det er den helt almindelige sunde kost, der hjælper mig. Jeg kombinerer ikke sukkerboykottet med et “nej tak” til alt muligt andet så som brød, frugt eller kød. Nej, jeg spiser bare helt almindelig sund kost fra alle rum i madpyramiden. Det betyder, at jeg er mæt, har stabilt blodsukker og ikke får for mange cravings. Og det er FEDT!

Jeg har kombineret det med en tur ud til mine forældre. Hos mine forældre bliver der ikke spist mange søde sager til daglig, så jeg tænkte, at det var et godt tilflugtssted. Jeg tog Johanne med, da Michael skulle til Sjælland i et par dage og vi hyggede os i Johannes mormor og morfars hus ud til vandet. Johanne var i boblebad og vi var på en hyggelig osetur med mormor.

31531067_10216504744831620_8725127672713183232_n

Alt dette var med til, at jeg ikke tænkte for meget på søde sager og det har bare hjulpet helt vildt. Så nu er jeg klar til at gå ind til en ny uge uden sukker – næsten.

.xxlmor.

1 kommentar

  • Nadja

    Eej hvor er du sej søde! Sådan!! 😘💪🏼💪🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyt fra diætisten - LIVA