Flashback #4

Samsøfestival 2005

Jeg havde kun været på festival en gang før. Karina, Marie og jeg var afsted for andet år i træk på Samsø festival og vi var ikke til at skyde igennem. Vi havde haft det for fedt året før og i år skulle vi starte i 3.g, så alt var godt. Desværre var det lidt hårdere at være afsted denne gang, for Karina og Marie var uvenner. Hvad der var sket, var jeg faktisk ikke rigtigt klar over, men de kunne i hvert fald ikke rigtigt døje hinanden.

Både Marie og Karina havde mødt en fyr hver på festivalen, som de tilbragte en del tid sammen. Hver gang Karina var væk med hendes fyr fra en anden lejr, kaldte Marie hende billig eller et andet skældsord. Når Marie var sammen med hendes trommeslager og Karina var i lejren, blev Marie kaldt en sur kælling. Jeg havde en kæreste derhjemme og jeg synes, at det var skide irriterende at være lige midt imellem. Heldigvis var der et par drenge hjemmefra, som var med i vores lejr, så jeg havde en fest trods alt.

Jeg blev så glad, da jeg opdagede, at Freja, min barndomsveninde fra min folkeskoletid i Aarhus, også var på Samsøfestival. Så hende tilbragte jeg en del tid med, når nu mine andre veninder var sammen med deres nye bekendtskaber.

En eftermiddag stod vi og kiggede på et spil ølbowling med en flok, som vi ikke kendte. En af fyrene kaldte sig “T” og virkede egentlig som en flink type. Vi faldt i snak med ham over flere omgange i løbet af dagen og han var en rigtig festoriginal. På et tidspunkt skulle flokken videre til en anden lejr og feste og vi blev inviteret med. Jeg havde ikke rigtigt vist den store interesse, for jeg havde fået en sms fra Marie om, at hun var tilbage i lejren og om vi skulle lave noget sammen.

Jeg ville henvende mig til “T” for at spørge, om min veninde måtte komme med og han vendte sig om mod mig og sagde: “Jeg kunne aldrig finde på at score dig, for du er simpelthen for tyk”. Jeg var helt paf først. Men af en eller anden grund fik jeg bare fremstammet: “Det kan jeg godt forstå”. Og så fik jeg sagt til Freja, at jeg ville gå ned i min egen lejr.

Da jeg gik ned mod min egen lejr, var jeg ked af det. Jeg ville jo ikke engang score ham der “T” – jeg havde jo en kæreste derhjemme. Han var slet ikke noget for mig og alligevel skulle jeg have et afslag, som var et spark med en stilethæl lige ind i maven på mig. Og bagefter gik jeg hele tiden og fandt på nye sætninger inde i mit hoved. For hvorfor gav jeg ikke igen? Hvorfor havde jeg ikke et eller andet fedt come back, som kunne sætte en fyr som ham på plads, der kunne finde på at sige den slags. I stedet gik jeg, fuldstændig pinligt berørt over, at hele mængden skulle høre en fyr kalde mig tyk.

Jeg spiste stort set ikke resten af festivalen.

.xxlmor.