En tur hos diætisten - LIVA

Hvor dum har man lige lov at være?

Jeg skulle til lægen i dag for at tale om mit psykiske helbred. Eller det troede jeg i hvert fald. Jeg tog derned og var så heldig, at Michael ville tage med mig. Jeg gik der ned med forventningen om, at jeg ligesom kunne få en status på, hvor jeg ligger henne af, nu hvor jeg går og er så trist og ked. Jeg er ikke klar over, om jeg er ude i noget depressivt eller stressrelateret, men det skulle lægen jo gerne kunne hjælpe mig med. Og det er egentlig også lige meget, hvad jeg fejler eller om jeg fejler noget, så længe, at jeg kan få en hjælpende hånd med at komme videre.

Men jeg var altså dum for en femmer. Jeg havde egentlig bestilt tid til, at lægen skulle kigge lidt på mine dårlige fødder, da jeg gerne vil kunne gå og løbe nogle længere ture uden at det gør ondt. Men da jeg indså, at jeg nok havde lidt et problem på psyken, så valgte jeg, at det skulle handle om noget andet, så jeg kunne komme hurtigt til.

Men som min kære læge sagde: “inden du træffer beslutninger om tiden nede ved mig, så konsulterer du lige mig først”. For der var jo slet ikke tid til at tale om psykisk helbred. Som han fortalte, så tager det ham kun 5 minutter om at kigge på et par fødder, men minimum en halv time at kigge ind i mit hoved. Så jeg kunne altså ikke bare lige få hjælp på så kort tid. Og det har han jo selvfølgelig fulstændigt ret i.

Så jeg gik ud fra lægen med en ny tid i hånden og en ordentlig klump i halsen. Jeg var mest af alt ked af det fordi, at jeg havde set frem til at sætte en streg i sandet i dag og få hjælp til at komme videre. Men sådan skulle det nu engang ikke være. Det var sgu også for dumt.

Men hold fast, hvor har jeg en skøn kæreste. Michael kunne tydeligt se, at jeg var mega træt af det og ked af situationen. Så han lod arbejde være arbejde og kørte mig en tur ud i skoven, hvor vi gik en god tur og bare fik noget frisk luft. Derefter inviterede han mig med til Ebeltoft, hvor vi skulle kigge efter børnetøj i en butik, der viste sig ikke at have åbent, og derefter fik vi en frokost inde i byen. Da vi havde hentet Johanne på vejen hjem, afsluttede vi eftermiddagen med at hænge en plakat og en lampe op på hendes værelse, så vi er et skridt videre med, at hun kan flytte derind.

c314b1aa-9082-453f-814b-aa0c181f3212

Det tror jeg, at hun blev ret glad for.

723c82be-78b2-4421-8b27-d052e55c22d2

Det var dejligt med et afbræk i eftermiddag, for jeg ved, at hvis vi bare var taget direkte hjem, så var jeg røget lige på hovedet i seng. Og det havde bestemt ikke hjulpet noget. Så det var bare helt perfekt med en anderledes eftermiddag.

.xxlmor.

2 kommentarer

  • Tanja

    Michael er guld! Du er guld! ❤ Jeg synes din læge er lidt for “business”. Jeg venter ofte hos min læge på min tid, fordi andres tider trækker ud – og det synes jeg er helt fint. Hvis ikke man kan være fleksibel ved lægen – hvor så?
    Godt at Michael kunne se hvad du havde brug for ❤ og kæmpe tak for din ærlighed her.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • xxlmor

      Tusind tak for din søde kommentar Tanja. Jeg var også rigtig ked af det, da jeg gik ud fra lægen, for jeg trængte virkelig til at “komme videre”. Og ja…. Jeg har også ofte ventet lææææænge! Men nu er jeg da sikker på, at der er sat nok tid af.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En tur hos diætisten - LIVA