En dreng, der ville dø

Skriveblokade

Skriveblokade…

Jeg har haft rigtig svært ved at få skrevet i det sidste lange stykke tid. Jeg har lovet her på bloggen, at jeg vil være ærlig og lade læseren få et indblik i min verden og alt omkring min vægt og mit forsøg på vægttab.

Men på det sidste har det bare været så svært at være ærlig. For sagen er nok bare den, at det ikke går mega godt. Jeg er i rigtig dårligt humør og alt, hvad der hedder vægttab er gået helt af fløjten. Jeg spiser dårligt, mit energiniveau er helt i bund og jeg har absolut intet overskud til noget som helst.

Jeg har i det sidste stykke tid været rigtig ked af det. Jeg kan ikke forklare, hvad det helt præcist er, der gør mig ked af det, men jeg er det bare. Sådan hele tiden. Jeg ved ikke, om der er en sammenhæng imellem salg af virksomhed og humøret. Eller om det er fordi, at jeg lige pludselig ikke rigtigt har nogen plan for fremtiden. Om en måned er jeg faktisk arbejdsløs og det kan jeg slet ikke forestille mig.

Men sagen er den, at det står lidt skidt til. Så skidt, at jeg har besluttet mig for, at jeg har brug for hjælp. På flere forskellige måder.

Først har jeg valgt at søge hjælp omkring mit vægttab, for jeg kan ikke rigtigt finde ud af det selv lige nu. Og det er nok ikke nogen hemmelighed, at Michael og jeg er gode til at lokke hinanden i fordærv, hvad mad angår. Så i dag har jeg været til samtale ved en diætist. Et tiltag, der hedder Liva, hvor man er til samtale hos en diætist, sætter nogle mål og så foregår det hele faktisk over en app.

Samtalen gik rigtig godt. Jeg skal nok komme noget mere ind på forløbet senere. Men i hvert fald så fik jeg nogle værktøjer til, hvordan jeg kommer igang med mit vægttab. Og så gerne på en ordentlig holdbar måde. Michael har sagt, at han er klar til at være med og støtte op om det.

Foruden hjælp til mit vægttab, har jeg besluttet, at jeg skal have hjælp til mit humør. Jeg har en tid til lægen på onsdag, hvor jeg egentlig skulle snakke om mine dårlige fødder, men Michael tager med mig og så vil han hjælpe mig med at fortælle lægen, at jeg ikke har det så godt. Da jeg var yngre, havde jeg en depression og jeg kan desværre kende mange af tegnene fra dengang. Så jeg skal have hjælp NU, så jeg forhåbentligt ikke kommer lige så langt ud som jeg var dengang for en del år siden. Det er grænseoverskridende at fortælle om i sådan et offentligt forum, men jeg tror, at det er en hjælp til at komme videre.

Michael er bekymret for mig, mine forældre er bekymrede for mig og tjah… Jeg er det måske egentlig også lidt selv. Men jeg håber, at jeg kan få lidt hjælp ved lægen på onsdag, selvom det virkelig er svært for mig at skulle snakke med ham om.

Tak til dig, der stadig læser med på trods af, at det har emmet af negativitet på det sidste – det betyder utroligt meget for mig.

.xxlmor.

3000_efff-zpapf-e1511890077323

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En dreng, der ville dø