Det er SOMMER! Og det kan mærkes. I hele to dage i træk, har solen skinnet lige ned på mig og det har været dejligt. Lange gåture og D-vitamin skudt ind i kroppen med solstråler gør bare så godt for krop og sind. Jeg sidder i min stue med terrassedøren åbnet op ud til haven og sidder bare og lytter imens jeg skriver. Fuglene er glade og synger om kap og selvom man kan høre bilerne i baggrunden nede fra de større veje og Michaels tasten på computeren, så er det ligesom om, at deres sang kan overdøve det hele. Vi har en busk med røde blomster, der er fyldt med brombasser og alle de smukke (noget uplejede) blomster i...

I to dage i streg, har jeg været sammen med skønne veninder. I fredags var jeg sammen med min veninde Louise fra min folkeskoletid. Vi mødtes inde i Aarhus og spiste brunch på Café Viggo. I går var jeg i Odense med mine to veninder Camilla og Rikke fra studietiden. Vi spiste street food til frokost, gik en lang tur på Stige Ø og spiste igen ude til aften. Fælles for begge dage var, at der ikke var noget, som skulle nåes og der var tid til at sludre og sladre. Vi gjorde, hvad der passede os i momentet og det var rart. Jeg valgte at fortælle mine veninder om mit dårlige humør og de ting, der tricker i øjeblikket og...

Samsøfestival 2005 Jeg havde kun været på festival en gang før. Karina, Marie og jeg var afsted for andet år i træk på Samsø festival og vi var ikke til at skyde igennem. Vi havde haft det for fedt året før og i år skulle vi starte i 3.g, så alt var godt. Desværre var det lidt hårdere at være afsted denne gang, for Karina og Marie var uvenner. Hvad der var sket, var jeg faktisk ikke rigtigt klar over, men de kunne i hvert fald ikke rigtigt døje hinanden. Både Marie og Karina havde mødt en fyr hver på festivalen, som de tilbragte en del tid sammen. Hver gang Karina var væk med hendes fyr fra en anden lejr, kaldte Marie hende billig...

Jeg skulle til lægen i dag for at tale om mit psykiske helbred. Eller det troede jeg i hvert fald. Jeg tog derned og var så heldig, at Michael ville tage med mig. Jeg gik der ned med forventningen om, at jeg ligesom kunne få en status på, hvor jeg ligger henne af, nu hvor jeg går og er så trist og ked. Jeg er ikke klar over, om jeg er ude i noget depressivt eller stressrelateret, men det skulle lægen jo gerne kunne hjælpe mig med. Og det er egentlig også lige meget, hvad jeg fejler eller om jeg fejler noget, så længe, at jeg kan få en hjælpende hånd med at komme videre. Men jeg var altså dum...

Jeg skrev lidt om det i går (nat), hvor jeg fik lettet hjertet en smule, at jeg er startet hos en diætist. Det er egentlig et såkaldt Liva-forløb, som rigtig mange kommuner tilbyder, hvilket faktisk er en app. Jeg havde hørt om konceptet på facebook og så tilfældigvis, at der nu var åbnet op for nye tilmeldinger i min kommune. Uden at vide, hvad jeg gik ind til, hentede jeg appen og meldte mig til. Det er med accept af, at mine oplysninger bliver delt med min læge og vejlederen. Inde i appen skulle man starte med at krydse af, hvor ens problemer lå. Jeg krydsede overvægt og stress af. Jeg mener ikke, at jeg har stress, men det var ligesom...