En dreng, der ville dø

I går havde jeg min sidste arbejdsdag som selvstændig danselærer og min virksomhed er nu klar til lukning. Som en af mine elever sagde da vi sagde farvel til hinanden, så skulle jeg betragte det som, at når jeg vågnede i dag, så var det den første dag i mit nye liv.

Så i dag var den første dag i mit nye liv. Og i dag mødte jeg en dreng, der gerne ville dø.

Jeg skulle aflevere min bil på værksted i Aarhus i formiddags og derfra ville Michael, Johanne og jeg køre en tur mod Djursland, hvor jeg skulle aflevere nogle ting, som jeg havde lånt til det sidste afdansningbal.

Da vi kom til Egå sad jeg og svarede på en sms fra min farmor og Johanne sov. Michael kørte bilen og imens jeg sidder og kigger ned i telefonen udråber han: “hvad fanden har han gang i”. En ung fyr prøvede at løbe ud på kørebanen, men det så bare i første omgang ud som om, at han prøvede at få kontakt til en bil, der måske skulle hente ham. Men lige som vi kører tæt på ham, så hopper han ud foran vores bil.

På en eller anden måde, fattede jeg ikke rigtigt, hvad han var ude på før bagefter. Han havde armene ud til hver side og lignede egentlig, at han ville stoppe os. Michael bremsede hårdt og kørte en smule til siden, for han troede først, at han var ude på at komme ind i vores bil. Men ligesom Michael fik stoppet tids nok til, at han ikke ramte drengen, løb han videre til den næste bil. Og derefter en bus. Men ingen ramte ham og istedet blev han fanget af nogle andre førere, der endte med at holde ham nede. Jeg ringede til politiet og gik over og sikrede mig, at han blev holdt nede indtil politiet kom. En af de andre vidner fortalte, at fyren havde udtrykt, at han ikke ville leve mere. Han så også noget medtaget ud. Muligvis nok også noget påvirket. Jeg gik tilbage til bilen, gav Michael en krammer og derefter kørte vi igen.

Både Michael og jeg var chokerede. Selvfølgelig syntes vi begge, at det er synd for drengen, som max har været 18 vil jeg tro. Hvad kan dog have gjort hans liv så frygteligt, at han ikke ønsker det længere?

Men på en måde blev jeg også virkelig vred. For hvad fanden bildte han sig egentlig ind? Og jeg tænker det bare fordi, at vi havde Johanne bagi. Hun og Michael var de eneste jeg tænkte på, at der ikke måtte ske noget med i hele denne her situation. Hvis Michael havde kørt ind i ham, var Michael og Johanne så blevet skadet eller det, der var værre?

Og så blev jeg vred fordi, at han ikke virkede til at mene det. Han løb ud på en af de mest trafikerede veje i Aarhus, men lige før et lyskryds, hvor der var RØDT??? Der var ikke en kilometer til den nærmeste afkørsel til motorvejen, så hvis han skulle være sikker, skulle han være gået lidt længere. Så han har uden “virkning” påvirket en masse andres liv. Chok, mareridt, psykiske følger. Ikke kun for ham selv, men også for mange andre.

Jeg ved godt, at intet er så sort og hvidt. Det er kun fordi, at jeg har oplevet det før, hvilket jeg skrev om her, at jeg ved, hvor svært det kan være bagefter.

I bund og grund er det virkelig synd for drengen uanset, hvad han ønskede med hele episoden. Og jeg håber ham alt det bedste. Jeg håber, at han får den hjælp, som han må have behov for. Jeg har tænkt på ham det meste af dagen. Hvor er han nu? Hvad skal der ske med ham? Hvad kan en så ung fyr dog have oplevet, siden han er så ked af det?

I dag var den første dag i mit nye liv.

.xxlmor.