Detox dag 7/7 og status

Rutchebane

Jeg har været væk og nu er jeg tilbage. Det har været ren og skær manglende overskud, der har gjort, at jeg har været fraværende.

Den sidste uge, har jeg været igennem en følelsesmæssig rutchetur uden lige. I et tidligere indlæg startede jeg stort set på samme måde, hvor jeg fortalte, at jeg havde besluttet mig for at sælge min virksomhed. Lige nu er det virkelighed. Jeg har 3 danseskoler, hvoraf de 2 af dem blev lukket ned i lørdags og den sidste lukkes ned nu på lørdag til vores årlige afdansningsballer.

I lørdags var langt hårdere end jeg havde regnet med. Det var en fantastisk aften på mange måder. Der var utroligt mange mennesker, der kom for at sige farvel til min far og mig og selvom der blev grædt en masse tårer, var det så hjerteligt og en helt perfekt måde at sige farvel på. Jeg kommer simpelthen sådan til at savne store dele af det at være danselærer, men jeg er glad for, at det gik som det gjorde.

img_7541

Jeg gruer mere for den kommende lørdag. Jeg har ikke været afsted på den sidste danseskole i hele det sidste år, da jeg har været på barsel. Derfor har det også været nemmere at betragte mig som “bussemanden” og det er sådan set forståeligt nok. Jeg er blot “hende, der lukker danseskolen” og derfor bliver den kommende lørdag nok også anderledes hård. Men efter lørdag er det helt slut. Så er jeg ikke længere danselærer og min danseskole er lukket.

Jeg har været meget deprimeret i det sidste lange stykke tid. Selvom, at det gik godt med min detox og det gav noget kortvarig energi og overskud, så har jeg været fuldstændigt flad siden. Jeg har sovet i alle de timer, hvor jeg har haft muligheden for det og jeg har været mega presset. Mit hjerte har banket så hårdt konstant og jeg har følt, at jeg næsten ikke har kunnet trække vejret. Lige under brystet har der bare været en stor hård knude, som har presset ind i maven. Det bekymrer mig og jeg har aftalt med Michael efter nogle lange snakke med tårer (fra mig), at jeg skal ringe til lægen og få en snak efter på lørdag.

Jeg har bestemt mig for at bruge påsken på at få ryddet op. Får ryddet op i alt, hvad der hedder danseskole, så jeg kan starte på en frisk og finde ud af, hvad mit nye liv skal indeholde. Men det er bare nemmest, når alt andet er til en side. Satser jeg på.

.xxlmor.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Detox dag 7/7 og status