Flashback #2

Træning – eller mangel på samme

58171101-h-ndv-gte-s-t-2-x-1kg

Det er ikke nogen hemmelighed, at den fysiske aktivitet er blevet lagt godt og grundigt på hylden siden i sommers. Og jeg kan desværre ikke engang sige siden Johanne blev født, for jeg er først blevet mere inaktiv senere hen.

Før jeg fik Johanne, gik jeg jo på arbejde på fuld tid, hvilket også betød meget mere motion. Jeg var på danseskole og havde 7-8 hold om dagen, hvor jeg jo var frontfigur og skulle danse med, når eleverne skulle lære noget nyt. Jeg dansede ikke uafbrudt, men var med i en stor del af tiden og stod som minimum op fra jeg kom på danseskole og til jeg kørte hjem. Først i de sidste par måneder inden jeg fødte, sad jeg ned på en stol når det blev for hårdt. Men jeg dansede med trods min store bold foran og det var dejligt.

Nu er jeg på barsel, men er afsted en gang om ugen, hvor jeg har 8 hold. Jeg danser ikke så meget med som før, for jeg har ondt i mine fødder. Det startede ellers godt i sommers, hvor jeg gik lange ture hver dag med barnevognen og var med i barnevognsræs på Endomondo og Facebook. Det var fedt at få rørt sig og samtidig også hårdt efter fødslen. Men på en god måde.

Jeg ved faktisk ikke, hvad det er, der har gjort mig så inaktiv. For jeg elsker at bevæge mig. Selvom kosten i en sund livsstil må være nummer ét, så er det altså også bare så vigtigt med noget fysisk aktivitet. Og det skal jeg igang med igen.

I dag fik vi besked fra kommunen om, at Johanne har fået plads i vuggestue fra 1. marts. Det bliver utroligt spændende og jeg ser det også som alletiders mulighed for, at jeg kan komme igang med en form for fysisk aktivitet igen. Men jeg synes, at det er svært, hvordan jeg skal træne. Jeg bryder mig ærlig talt ikke om, at jeg skal gå i et fitnesscenter sammen med alle de veltrænede og smukke – men jeg kommer jo nok ikke udenom det.

Til min fødselsdag i oktober, fik jeg et gavekort af Michael på enten en diætist eller en personlig træner over en periode. Vovet??? Ja det var der mange, der syntes, men jeg synes, at han er totalt sej og fuldstændigt ved, hvad der er godt for mig. Jeg tænker, at med Johannes vuggestuestart, så er det dér, at jeg skal bruge mit gavekort. Jeg tænker, at det skal være til en personlig træner. Så har jeg ligesom en at stå til ansvar for – udover mig selv selvfølgelig. Jeg glæder mig faktisk og kan mærke, at jeg trænger til at komme igang.

I første omgang, må jeg sørge for at svømme nogle gode ture i bølgerne på ferien… Eller… Som om, at jeg kan svømme!

.xxlmor.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flashback #2