Ferien er slut og vi er netop kommet hjem fra en LANG rejse fra Den Dominikanske Republik til Danmark. Johanne var ikke helt så nem i flyveren på vej hjem, som hun var den anden vej, men det var også midt i hendes nattesøvn, at vi fløj. Så vi har en træt pige og vi selv har ikke sovet mere end et par timer det sidste halvandet døgn. Det bliver godt at komme i seng og få en god lang nattesøvn. Inden jeg tog afsted, havde jeg en forhåbning om, at jeg skulle bruge ferien til at tænke en masse over, hvad fremtiden skal bringe rent karrieremæssigt. Jeg er typen, der gerne vil have en plan, men for første gang,...

Vores ferie er snart forbi. Vi rejser hjem på fredag og er hjemme lørdag morgen. Den sidste uges tid har vi slappet noget mere af efter at have fundet en god dagsrytme og jeg måske nok har lært at abstrahere fra de turister, der mener at have travlt, selvom de er på ferie. Det har været svært at vænne sig til, at ferien har indeholdt en masse larm. Når vi ligger ved poolen er der konstant høj musik og råbende aktivitetsmedarbejdere og når vi går tur ved stranden, er der konstant en sælger, der råber efter os. Den anden aften i restauranten, sad jeg bare og lyttede og al snak blev bare til et højt, larmende sammensurium af stemmer. Selv...

Det er en del dage siden sidste indlæg, men det er der en god grund til. Michael, Johanne og jeg er nemlig endelig kommet afsted på ferie. Lige nu sidder jeg på vores kingsize seng på vores hotelværelse med Johanne liggende ved siden af. Michael er i bad og ellers skal vi så småt til at gøre klar til, at vi skal op og spise aftensmad. Døren ud til terrassen står åben og her fra sengen kan jeg se lige direkte ud på den regnvåde sandstrand og de helt mørkeblå bølger med en masse hvid glasur ovenpå. Palmerne hælder  dovent i alle mulige retninger retninger og der er kun få mennesker tilbage på stranden.   Her i Den Dominikanske Republik...

…. Så ved jeg, at den er gal. Da jeg var yngre, begyndte jeg at lide af spiseforstyrrelser. Jeg overspiste og var angst for, hvad andre tænkte, når jeg puttede mad i munden – uanset, hvad det var for en slags mad. Når jeg overspiste, kunne jeg ofte ikke rigtigt huske det bagefter. Det var lige som om, at jeg fik en form for blackout fra jeg stod i supermarkedet og frem til, at jeg sad derhjemme fuldstændigt proppet med usund mad. Spiseforstyrrelsen vil altid være en del af mig. Helst ofte i kontrol og så får den sine udsving en gang i mellem. Men det gode ved at have været igennem den slags er, at man ofte kender tegnene...

Det er ikke nogen hemmelighed, at den fysiske aktivitet er blevet lagt godt og grundigt på hylden siden i sommers. Og jeg kan desværre ikke engang sige siden Johanne blev født, for jeg er først blevet mere inaktiv senere hen. Før jeg fik Johanne, gik jeg jo på arbejde på fuld tid, hvilket også betød meget mere motion. Jeg var på danseskole og havde 7-8 hold om dagen, hvor jeg jo var frontfigur og skulle danse med, når eleverne skulle lære noget nyt. Jeg dansede ikke uafbrudt, men var med i en stor del af tiden og stod som minimum op fra jeg kom på danseskole og til jeg kørte hjem. Først i de sidste par måneder inden jeg fødte, sad...