Giv mig en krammer!

Kender I det…? Det der med, at man fra morgenstunden bare har sådan en skygge af træthed og sort ned over øjnene. Alt virker mega uoverskueligt og det hele er sgu lidt godt gammeldags træls. En rigtig øv-dag. Sådan har en stor del af min dag været i dag. Det er svært at se sig ud af selv de mindste problemer, men de mindste problemer kan også pludselig blive rigtig store.

Jeg har været i gang med at finde tøj til på lørdag. På lørdag holder Michael og jeg nemlig fælles 30 års fødselsdag for familie og venner. Jeg kan ikke rigtigt passe noget af mit festtøj i min garderobe, så jeg så mig nødsaget til at købe noget nyt. Og nu tænker de fleste hunkøn sikkert “Fedt med en undskyldning for at købe tøj”. Men ikke mig. Jeg HADER at købe nyt tøj. Hver gang det sker, går jeg altid hjem med dårlig selvtillid og en oversize kjole eller bluse i den falske forventning om, at man så ikke kan se mine deller.

For 2-3 måneder siden indså jeg dog, at det var på tide at gå i tøjbutikkerne til store piger. Så er der nemlig en chance for knap så mange nederlag, da jeg ikke kan passe det meste af de “almindelige” butikkers tøj. I dag var jeg i Zizzi, hvor der heldigvis er masser af tøj jeg kan passe. Jeg fandt også en kjole, men ja… Den er oversize – det er bare nemmest sådan. Jeg er kommet op i en 46-48 stykker i tøjstørrelse, men i Zizzi er de så smarte, at det bare hedder medium. Så føles det ikke helt så slemt. Tak for det Zizzi.

Derudover har jeg sådan en dag, hvor jeg føler mig helt alene. Det er jeg ikke, det er jeg godt klar over. Men her til aften, kom jeg til at tænke på vores “flytte-sammen” fest for halvandet år siden. Dengang var jeg lidt trist over, at kun meget få af mine venner kom og det primært var Michaels venner, der dukkede op. Bevares, han har en meget større vennekreds end mig, så det er helt ok. Men mange af mine kunne ikke den dag og det er jo helt helt i orden.

Desværre sker der lidt det samme til vores 30 års fødselsdag. Jeg har fået afbud fra flere og dem der kommer, må køre hjem og kan ikke give den gas. Og jeg synes det er super ærgerligt, da det ikke er så ofte mere, at jeg har mulighed for at feste med mine venner. Sådan er det vidst bare, at blive mor. Jeg glæder mig vildt meget til også at feste med Michaels søde venner – de er helt kanon. Men alligevel kan jeg ikke lade være med at føle mig lidt alene.

Men det er bare fordi, at jeg har en off-day. I morgen har jeg det helt sikkert helt anderledes og vil bare glæde mig helt vildt meget til at holde den fedeste fest. Jeg er vidst bare lidt sølle og øm i dag… Måske jeg skulle bruge lidt mere tid på mine venner?

.xxlmor.