Dagbog fra sygehuset - Part 2

For 11 år siden

For 11 år siden levede jeg i en tilstand, hvor jeg havde det for fedt. Jeg var lige vendt hjem fra rustur med mit studie, hvor jeg netop var startet op. Det havde været for vildt. Udklædning, sportsaktiviteter, fester og øl. Sindssygt mange fulde mennesker, der befandt sig i samme situation som mig: Klar på en ny begyndelse og med lyst til nye bekendtskaber, ny viden og en sikring af fremtiden. For med en bachelor på handelshøjskolen kunne man jo umuligt gå andet end en lys fremtid i møde – sådan rent karrieremæssigt.

Sådan havde jeg det et halvt år, give or take. Jeg afsluttede første semester med topkarakterer og selvtilliden i top, hvorefter luften gik af ballonen. Da vi nåede sommeren og afsluttede andet semester, fik jeg 02 i samme fag, som jeg fik 12 i på første semester og det var mest af alt fordi, at jeg slet ikke hørte hjemme på det studie jeg befandt mig på. Først på andet og tredje semester gik det op for mig, hvad uddannelsen egentlig handlede om, og det var bare ikke mig. Igennem tredje semester blev mit humør fuldstændigt slået i stykker, jeg fik angst og mødte sjældent op på studiet. For når jeg gjorde, sad jeg oftest og tænkte: “hvad fanden snakker de om?” Jeg forstod ikke fagene. Jeg blev sociofobisk og turde ikke sidde sammen med mine studiekammerater – jeg satte mig altid bagerst i forelæsningssalene, selvom de andre sad længere nede. Da tredje semesters eksamener skulle til at starte, blev jeg sygemeldt med en depression – jeg var helt nede i den dybeste kulkælder.

I et halvt år var jeg sygemeldt og fandt inden sommerferien ud af, at jeg ikke skulle fortsætte på studiet. Jeg følte dog, at jeg var nødt til at starte på en ny uddannelse, så jeg ikke blev for “gammel”, så jeg meldte mig ind på erhvervsakademiet og startede en finansbachelor, der skulle tage 3,5 år. Min daværende kæreste var bankrådgiver og det lød da meget hyggeligt, så det kunne jeg jo gøre. En uddannelse som jeg gennemførte og gav mig mulighed for at blive ansat i Nordea efterfølgende. Når jeg tænker tilbage, hvad var så egentlig rigtig fedt ved studiet? 1. Mit halve år i Istanbul. Det var for vildt at opleve en anden kultur og være væk fra lille Danmark. 2. Sommerskolen i Malaysia, der gav mig mulighed for at arbejde projektorienteret og skubbe mig over nogle grænser. 3. Jeg mødte mine dejlige veninder, Camilla og Rikke, som jeg i dag ser som nogle af mine tætteste forbindelser.

Fagene og det, som jeg kan bruge min uddannelse til her efterfølgende, er egentlig ikke goderne ved, at jeg tog den uddannelse, som jeg gjorde, for efter jeg endte min uddannelse i januar 2014, har jeg prøvet lidt af hvert. Jeg har været bankrådgiver, selvstændig, sygemeldt (igen), arbejdsløs og økonomiassistent, som jeg er på barsel fra nu. Mit job på Skejby Sygehus er trygt og i faste rammer, der passer godt til min familie. Udfordringer og gejst er der måske knap så meget af. Jeg har hele tiden vidst, at jeg nok ikke skulle arbejde der for evigt, men i bund og grund ved jeg nok også godt, at jeg arbejder inden for den forkerte branche. Økonomi er faktisk bare slet ikke mig i sidste ende. Men hvad kan jeg så?

Jeg har flere gange overvejet, om jeg skulle starte en ny uddannelse. Altså starte fuldstændigt fra scratch.  Uddannelsesloftet er jeg stærkt imod, men i januar 2020 er det 6 år siden, at jeg blev uddannet, så det vil ikke komme til at have betydning for mig, hvis jeg skulle starte noget nyt. Til gengæld er der noget økonomi i det, for jeg har sådan set kun knap 1 års SU tilbage. Muligvis ville jeg kunne få refunderet det halve år, hvor jeg var sygemeldt, men uanset hvad, ville jeg være nødt til at tænke meget kreativt for at få det til at hænge sammen. En ny uddannelse bliver det derfor nok ikke til, men det har jeg så småt affundet mig med.

Hvad er det egentlig, at jeg vil sige med mit indlæg? Muligvis er det blot vigtigt for mig at sige, at det er vigtigt at tænke sig om. Lytter man ikke til sin egen mave helt inde, så kan det altså bare være for sent, når man kommer på den anden side! Nogle gange er det måske vigtigere at tænke i, hvad man rent faktisk godt kan lide at lave eller lære om nu og her, fremfor, hvad det kan bruges til. For er det man studerer mega interessant, så burde det vel også være muligt, at dyrke det bagefter i et job.

Heldigvis, er hele livet jo ikke kun job, uddannelse og karriere, så mon ikke, at os, der har valgt forkert, finder ud af det hele alligevel? 😉

.xxlmor.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagbog fra sygehuset - Part 2