Hej barsel!

Refugium: Not so much

Endelig nåede vi til uge 32, hvor jeg skulle afsted på Ørslev Kloster til anden halvleg af mit skriveophold. Planen var, at jeg skulle afsted søndag eftermiddag og komme hjem fredag formiddag. Desværre gik det ikke helt som planlagt. Jeg har været nødt til at aflyse opholdet, da graviditetsgenerne tager til. Det er skide ærgerligt og jeg havde glædet mig helt vildt, men jeg er jo nødt til at lytte til min krop.

Heldigvis betyder det ikke, at jeg ikke får skrevet. Da jeg besluttede mig for, at jeg ikke skulle afsted her i uge 32, blev jeg også enig med mig selv om, at det ikke skulle sætte en stopper for, at jeg gav mig selv tid og ro til at få mere ud på papiret. For ærlig talt. Hvis jeg ikke ligger i min seng, så sidder jeg i sofaen og kan for det meste ikke meget mere end det. Så er det da ikke den perfekte mulighed for at fordybe sig i tekster?

Så jeg skriver og skriver og skriver og det er lækkert. Jeg tror ikke, at det jeg skriver lige nu, er specielt godt. Men det gør ikke noget, for jeg får noget ned på papiret og det bliver ved med at sætte nye tanker i gang. Det er hjernegymnastik og enormt givende. Samtidig finder jeg også ud af, hvor meget jeg har glemt af tegnsætning og bøjning af nogle ord, hvilket jeg ellers aldrig har haft de store problemer med. Det er nok desværre et produkt af SMS-kommunikation og mangel på øvelse i mange år, men jeg satser da på, at det lynhurtigt kommer igen. Underligt, at man i det hele taget kan glemme sådan noget.

I dag har jeg fokuseret meget på skriverier om mit eget liv. Det er nok egentlig ikke specielt spændende for andre end mig selv, men der er flere ting, der fylder så meget inde i mit hoved, at jeg er nødt til at få det ud, så det ikke blokerer for en masse andet (forhåbentligt). Specielt mit forhold til min familie har fyldt meget i mit hoved på det sidste, og jeg ser det som en stor nødvendighed at få ud, så jeg kan komme videre. Det betyder også, at meget af det jeg skriver lige nu, nærmer sig en dagbogsformat, som jeg læsser af i. Måske kan jeg bruge det til noget senere, måske ikke. Men uanset hvad, kan jeg få det ud af hovedet, så jeg kan give nye tanker plads.

.xxlmor.

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hej barsel!