Refugium: Hul på bylden

Refugium: Sygehus tur/retur

Dagen i dag blev overhovedet ikke som forventet. Jeg havde sådan en god skrivedag i går, og jeg var faktisk også topmotiveret i morges da jeg stod op – til trods for en virkelig dårlig nattesøvn. Så efter et godt langt bad og en portion morgenmad, satte jeg mig ved computeren med tanken om at få styr på noget af alt det, som jeg havde skrevet i går. Det fik jeg også og jeg begyndte at skrive videre på nogle af de ideer, der lige så stille var kommet op til overfladen i går. Men SÅ startede plukkeveerne.

Jeg har jo ikke skrevet så meget om min graviditet fordi, ja.. jeg har jo ikke skrevet om noget de sidste mange måneder. Sagen er den, at jeg for et par uger siden blev fuldtidssygemeldt efter et par uger med en deltidssygemelding. Jeg begyndte at få en masse plukkeveer og lægen bad mig faktisk om at sygemelde mig på fuld tid, da jeg var i fare for at gå i fødsel alt for tidligt. Jeg har trods alt først termin i midten af september. Jeg accepterede det ikke helt fra starten af, men efter et par uger kunne jeg godt se, at der ikke var nogen vej uden om. Jeg har en aftale med både min læge og min jordemoder om, at jeg skal ligge mig ned, hvis der kommer en plukkeve. Bliver maven ikke blød og slapper af igen efter et par timer, skal jeg lige ringe op til fødegangen og tage en snak med dem.

Efter, at jeg er blevet sygemeldt, er det faktisk gået ok med plukkeveerne, men især efter, at jeg er kommet på Ørslev Kloster. Jeg “kommer ikke til” at løfte på Johanne eller tømme en opvaskemaskine. Her er jeg bare mig selv, og jeg har helt ro til at slappe af, imens jeg skriver. I dag skulle det dog ikke være tilfældet, så da plukkeveerne kom omkring klokken 11, lagde jeg mig ned og slappede af på min seng. Efter en times tid faldt jeg i søvn og vågnede igen ved 13-tiden, men intet var blevet bedre med maven. Klokken 15 ringede jeg op til fødegangen, og de ville gerne lige se mig og køre en strimmel, så de var sikre på, at alt var godt. Så afsted med mig.

Og alt VAR godt. Man føler sig altid en lille smule dum bagefter, selvom jordemoderen forsikrer en om, at det er bedre at ringe en gang for meget, end en gang for lidt. Vores lille dreng har det godt derinde, og vi fik at vide, at han vejer omkring 1.400 gram nu. Når nu jeg skulle hjem og på sygehuset, gav det mig også muligheden for at sige hej til Michael og Johanne, som var med på fødegangen. Det var så dejligt og gav mig mod til at tage et par dage mere her på refugiet. Vi spiste sammen inden jeg tog afsted igen og jeg fik lige fyldt lidt op på kærligheds-kontoen fra mine to allerbedste mennesker. Jeg glæder mig nu stadig til at komme hjem igen 🙂

Læs mere her om mit ophold på arbejdsrefugiet Ørslev Kloster i mine indlæg fra søndag, mandag og tirsdag.

.xxlmor.

 

4 kommentarer

  • Birte

    Dejligt at både du og “Albert “ har det godt. God skrivelyst😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Godt det var falsk alarm, pas på dig selv og nyd de næste par dage ned skriverier😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • xxlmor

      Tak Susanne. Ja, jeg har hørt, at man er bekymret omkring sine børn fra de ligger i maven og resten af deres liv. Så jeg kan jo lige så godt starte i god tid 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Refugium: Hul på bylden