Overspring

Anmeldelse: COACH ME

I marts 2018 deltog jeg i et interview på opfordring fra en mor i min mødregruppe. En kvinde var ved at udarbejde et nyt koncept som coach, og ville derfor gerne tale med en masse mødre. Efter interviewet var jeg ret opstemt og havde fået sat en masse tanker i gang, så jeg glædede mig til at følge med i udviklingen af Kristas koncept.

Senere på foråret dukkede hendes nye coachforløb op på Facebook og jeg tilmeldte mig en gratis time med henblik på at få afklaret, om det var noget for mig. Forløbet hed “Sådan får du livet tilbage som mor,” men jeg fandt hurtigt ud af, at det i virkeligheden handlede om at finde sig selv og leve livet i stedet for at overleve det. I min første session talte vi om, hvad jeg virkelig drømte om. Nogle af drømmene var jeg på overfladen ikke klar over, at jeg havde, men i sessionen nedlagde jeg alle barrikader og lod bare ordene få frit løb. Jeg skulle blandt andet sætte ord på, hvordan mit liv så ud, hvis der ingen økonomiske, geografiske og psykiske forhindringer var.

I sessionen fandt jeg ud af, at mine drømme egentlig var ret ydmyge og måske ikke så umulige og uhåndgribelige, som jeg lige troede. På bare halvanden time var jeg blevet meget klogere på mig selv, og derfor indledte jeg et videre forløb med Krista, som mente, at hun kunne hjælpe mig med at finde vejen til mine drømme.

I knap et år har Krista fulgt mig. Hun har nedbrudt mig til små puslespilsbrikker, hjulpet mig med at samle stykkerne op, smide de overflødige ud og bygge mig sammen igen. Hun har lært mig at genkende min egen frygt, se den i øjnene og arbejde igennem den. På knap et år har jeg sammen med Krista fået mål i min tilværelse og en vished om, hvad jeg ønsker, at mit liv skal indholde.

Vigtigst af alt er dog, at under dette forløb har jeg lært at mærke efter. Min mavefornemmelse er blevet stærkere og jeg husker at sige fra, hvis jeg er på vej ud af det forkerte spor. Jeg siger ikke, at man efter knap et år med Krista, har fundet løsningen på alle sine problemer, for hvem kan det? Jeg skrev i går, at jeg havde været min egen værste fjende i de sidste 4 måneder, og lagt mine drømme på hylden, men jeg endte med at mærke efter og finde ud af, at jeg da vidst havde glemt mig selv. Så om 16-17 timer fra nu, er jeg tjekket ind på et arbejdsrefugium, hvor jeg skal bruge 5 dage på bare at skrive. Jeg fik mig selv tilbage på sporet, og det er jeg ikke i tvivl om, at jeg kan takke Krista for.

Har du lyst til at læse mere om Kristas koncept, kan du finde en masse information på hendes hjemmeside eller Facebookside.

.xxlmor.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Overspring