Så skete det sgu!

TaberTorsdag #4

Okay – jeg er i anden uge af mit store “nu-skal-jeg-satme-tabe-mig-big-time”-projekt og det er allerede gået mega dårligt. Sidste uge sluttede med et brag og jeg var helt oppe at køre. Stort set lige siden, har der været store bump på vejen. Totalt selvforskyldt – totalt dumt.

Fx fik jeg jo mit nye job mandag eftermiddag. Det var så fedt og jeg var bare virkelig in the mood for celebration. Så vi tog på restaurant og spiste burgere, fik is og alt det, der nu hører til. Det samme gjorde sig gældende i weekenden, hvor jeg hjalp til en stor dansekonkurrence, som min faster afholdte, men jeg var med til at tilrettelægge. Efter konkurrencen blev vi inviteret ud og spise og “vi skulle jo fejre en succesfuld dag”, så jeg valgte selvfølgelig ikke en salat eller noget andet sundt, men en pizza og en cola.

Det får mig til at tænke på, hvorfor succes, fejring og belønning ofte udmåler sig i mad. Bevares, det er rigtig skønt, at tage ud og spise i ny og næ – også for at fejre noget stort, men for mig, kan mad ofte blive sat i samme bås som belønninger, selvom det er de mindste ting. Det vil sige, at der ofte er en undskyldning for at fejre noget. Lad os fejre et nyt job, lad os fejre, at vi går på ferie, lad os fejre, at der er sket noget godt i dag, lad os fejre, at det er torsdag. Mad er blevet præmien – måske i virkeligheden fordi, at jeg ikke kender et godt alternativ. Hvad er et godt alternativ?

Jeg læste engang, at mad som belønning hænger sammen med, at god mad får hjernen til at udløse dopamin, der får mennesket til at føle sig lykkelig og godt tilpas. Det er dog kun kortvarigt, så hjernen er nødt til at blive “madet” igen. Men det er jo en rigtig god forklaring på, hvorfor mad og belønning hænger sammen. Dog finder jeg ikke rigtigt nogle svar på, hvordan man kan stoppe det. Hvad skal der til for, at mad ikke altid skal være den vigtigste bestanddel, når der fejres eller hygges? Skriv gerne, hvis du har et godt bud.

Trods ugens knap så succesfulde omgang med mad, har jeg ikke taget på. Jeg vejer det samme, som i torsdags, så status er stadig minus 2,5 kilo. Det er da altid noget. Og så er det, at man siger “op på hesten igen.” Ikke?

.xxlmor.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så skete det sgu!