Fuld fødselsdag fremad!

Forfatterdrømme

Jeg har i al den tid jeg kan huske, haft drømme og håb, som jeg har lagt under hovedpuden og kun taget frem, når jeg skulle sove. Drømmene forblev drømme og de praktiske og økonomiske tanker tog over. Der har været mange af dem og jeg vil betegne størstedelen af drømmene som forelskelser af kortere og længere varighed, som er gået i sig selv igen. Uvist af hvilken grund, drømte jeg som barn for eksempel om at blive stripper. Det var heldigvis kortvarigt!

Som man bliver ældre og mere voksen, så er der en tendens til, at man kommer til at se verden igennem nye briller. Det skete i hvert fald for mig. I stedet for at tænke i drømme, så begynder man at tænke mere praktisk. “Jeg skal finde et job, hvor jeg kan få råd til at holde fri,” blev min mantra i flere år. Så jeg startede først på Handelsskolen, droppede ud igen og startede så på Erhvervsakademiet med henblik på at blive bankrådgiver. Og bankrådgiver det blev jeg. Skæbnen ville, at der kun skulle gå et par år inden, at min far ville afhænde sin danseskole til mig. Da han gjorde det, listede der sig en drøm ud fra under hovedpuden.

For i hele min barndom og ungdom, drømte jeg om at have min egen danseskole. Drømmen blev pakket væk, da jeg fandt ud af, at danseskoler havde svært ved at overleve og man i hvert fald ikke blev rig af det. Da min far så tilbød mig danseskolen, var jeg ikke sikker på, om det overhovedet var min drøm mere, men jeg blev nødt til at give det et skud – ellers ville jeg komme til at fortryde det. Her, godt 3 år senere, ved jeg så også, at det nok var en drøm, som ikke længere var så stor, som da jeg var barn, men jeg er stolt over, at jeg turde prøve.

Nu har jeg ikke undervist siden april måned og har haft tid til at sætte mig ned og finde ud af, hvad jeg så skal. Jeg søger jobs indenfor økonomi, for det er det jeg kan, men drømmene er begyndt at snige sig ud fra under hovedpuden – sådan for alvor. Jeg har i hele mit liv drømt om specielt 2 ting. At blive politikvinde eller blive forfatter (se også dette indlæg). Det at være ved politiet, talte jeg meget om med min mor, da jeg var barn og ung, men jeg pakkede det væk igen, i takt med, at jeg blev ældre. For det var jo “et farligt job.” I dag kan det ikke lade sig gøre, da jeg ikke ville kunne bestå de helbredsmæssige tests – både fysisk, men især også i forhold til min sygdomshistorik.

Forfatterdrømmen spirer til gengæld utroligt meget og har gjort det i snart et år. Jeg er stadig i en situation, hvor jeg ikke tør at hoppe ud i det med begge ben, for jeg er stadig så irriterende praktisk, at jeg tænker i økonomi. For hvordan filan skal jeg få økonomien til at hænge sammen, imens jeg skriver? Og hvad nu, hvis produktet ikke bliver godt nok til at sælge? Blandt andet derfor, valgte jeg at starte min blog – for så var jeg da lidt i gang. Drømmen har ligget under hovedpuden siden jeg var barn. Jeg kan huske, at jeg i dansktimerne i folkeskolen altid tryglede om, om vi ikke godt snart måtte skrive fristil. Da min kære dansklærer så endelig gav os lov, fik jeg skrevet noget værre bralderværk, fordi jeg slet ikke kunne styre, at vi endelig selv måtte bestemme. Det i sig selv, var jo en rigtig god grund til, at Susanne sjældent havde fristil på programmet. Men jeg skrev historier hjemme og slettede dem igen – hver gang.

Fra jeg var færdig på gymnasiet og frem til for knap et år siden, har drømmen været pakket væk. For jeg skulle jo tjene nogle penge og blive rig og succesfuld. Jeg kan ikke tillade mig at sige, at jeg fortryder det, for jeg har en masse fantastiske oplevelser, venner, personlige kompetencer og livslektioner med mig i baggagen fra mine 20’ere. Nu tager jeg forfatterkurser, får en masse værktøjer og personlig rådgivning og arbejder med mine tekster. Det er fedt, men jeg aner ikke, hvad det skal blive til. Jeg er som sagt stadig tilpas meget voksen til, at jeg nok tager et job med økonomi alligevel – fordi jeg ikke tør at springe ud i det uden en stor opsparing på kontoen. Men jeg skal IKKE nogensinde ligge drømmen ind under hovedpuden igen. Jeg skal blive ved med at følge den – om så det bliver med små skridt.

.xxlmor.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fuld fødselsdag fremad!