Mit fjæs er blevet lemlæstet!

Jeg har gjort noget vildt!

Moms day of fun!

Som jeg fik nævnt i mit sidste indlæg, så har jeg haft brug for at lave nogle forkælelsesting bare for mig. I sidste uge fik jeg en ansigtsbehandling og blev voksbehandlet (Og nu er mit fjæs mere eller mindre helet igen i øvrigt). I dag har jeg fået lavet øjenvipper og været til frisøren. Jeg har aldrig fået sat kunstige øjenvipper på før (med mindre det lige har været sådan nogle købenogen til en enkelt aften) og det er egentlig normalt heller ikke mig. Men siden jeg fødte Johanne, har mine vipper bare ikke rigtigt gjort noget godt for mig. De er korte og knækkede og det er lige som om, at mascara ikke rigtigt kan gøre noget godt. Så jeg besluttede mig for at prøve og det gjorde slet ikke ondt, som jeg troede. Til gengæld lå jeg og faldt i søvn op til flere gange, hvilket resulterede i nogle ordentlige snork op i hovedet på kosmetologen.Resultatet blev lidt mere dolly end jeg havde forestillet mig, men jeg tror bare, at det er en vanesag.

Efter min kosmetologtid skulle jeg til frisøren. Og der skete noget vildt. Jeg kom nemlig IKKE ud med mørk bund og lyse striber, som jeg ellers ALTID gør. Jeg har været ved frisøren mange gange og prøvet at forklare, at jeg godt kunne tænke mig, at der skete noget mere vildt, men det ender altid med det samme. Jeg er nok ikke så god til at forklare mig, så denne gang tog jeg til en ny frisør med min telefon i hånden og viste hende en masse billeder fra pinterest. Hun var totalt klar på det og fik stort set frie tøjler – det var vildt grænseoverskridende.

Hun fandt “malerbøtterne” frem og havde blandet ikke mindre end 5 forskellige farver. Pink, orange, metallic lilla, ferskenfarvet og lyserød. Jeg skal da gerne indrømme, at jeg var liiiiiiiidt bange, da jeg så de vilde farver, men jeg valgte at stole på hende og jeg synes også, at det blev helt kanon. Farverne skulle vidst blive tonet lidt mere ud, end de er lige nu, men jeg elsker, at der er sket noget nyt. Det er svært at fange på billede, men jeg har da prøvet.

Anyways, var det dejligt at have en dag, hvor der bare var “mig-tid” og det var egentlig ret tiltrængt. Nu glæder jeg mig over en sidste dag i sommerhus i Ebeltoft sammen med min skønne kæreste og datter og så går turen ret spontant til Antalya torsdag.

.xxlmor.

 

6 kommentarer

  • Michael

    …og det er flot til dig! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Det ser brandgodt ud! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Hvor ser det godt ud, og hvor ser det ud til, at ferietid er godt for dig.
    Det kan være svært at tage sig sammen (og samle mod) til at få gjort noget ved “det ydre”, men det velvære man kan føle, når professionelle “arbejder på” ens krop, hud eller hår, forplanter sig til indre velvære. Det er værd at tage med i hverdagen eller i din proces med at komme ovenpå – finde dit nye jeg.
    Dejlig læsning❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • xxlmor

      Tak Susanne! Lige præcis det at tage tid til sig selv og lade andre “nusse” om sig, er fantastisk – også for det indre. Det gør rigtig godt og giver lidt mere energi på kontoen!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit fjæs er blevet lemlæstet!