Kan man leve uden Facebook?

Mit fjæs er blevet lemlæstet!

Jeg elsker filtre på Snapchat og Instagram. Især en dag som i dag, hvor mit fjæs er fuldstændigt smadret.

Snapchat er min ven i dag! Et fjæs uden urenheder

I vinters fik jeg et gavekort af mine forældre til en lækker ansigtsbehandling og en omgang ved en fodterapeut. Fodterapeuten har først tid i august, men i dag skulle ansigtet forkæles. Og nøj, hvor var det også dejligt og afslappende. Lige indtil kosmetologen gik i gang med mine kinder og min næse. WAUW det gjorde nuller-naller.

Jeg har aldrig været særlig god til at pleje mig selv med produkter til ansigt, hår og krop. Jeg er nok typen, der synes det tager alt for lang tid. Eller også er det en god ide i en periode, men så kommer jeg ligesom fra det igen. Og så står jeg med en masse dyre produkter, som ikke bliver brugt. Men det resulterer altså også i en mindre køn hud, et tørt hår og alle mulige andre “beautyproblemer”. Et af resultaterne af min manglende hudpleje er, at jeg I ansigtet har en del milier på kinderne. Bevares, når jeg googler det, så kan jeg da se, at det kunne være MEGET værre, men de er der og det er hverken kønt eller behageligt. Og jeg skal lige love for, at de blev taget under kærlig behandling i dag. Det gjorde skide ondt, men der blev også taget mange. og nu går jeg altså så rundt med et godt og grundigt teenage-krater på min ene kind. “Du skal passe lidt på med at gå i solen de næste dage”. Ja fuck mig, solen er jo også svær at undgå!

Sådan ser det i virkeligheden ud!

Turen i dag var blot en ud af flere ture, hvor jeg gør noget godt for mig selv. I denne og den næste uge er der bestilt tid til frisør for at prøve noget helt nyt, voksbehandling ved verdens bedste vokse-Nadja og til styling af mine vipper, der skriger efter hjælp. Og misforstå mig ikke. Resten af timen under kosmetologens kærlige behandling i dag var himmelsk. Jeg slappede simpelthen så godt af og jeg kan mærke, at min hud har det så godt. Og jeg er ret sikker på, at den kortvarige smerte og teenagefjæset er det hele værd. Og så må jeg igang med mine dyre produkter igen!

.xxlmor.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kan man leve uden Facebook?